Søren Kierkegaard: en kritisk fremstilling i grundrids

Forsideomslag
Gyldendalske boghandels forlag (F. Hegel & son), 1877 - 272 sider
 

Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse

Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 10 - Alt. Medens de da gik op og ned af Gulvet, fortalte Faderen Alt hvad de saae; de hilste paa de Forbigaaende, Vognene larmede dem forbi og overdøvede Faderens Stemme; Kagekonens Frugter vare mere indbydende end nogensinde. Han fortalte Alt saa nøiagtigt, saa levende, saa præsentisk indtil den ubetydeligste Detail, der var Johannes bekjendt, saa udførligt og anskueligt hvad der var ham ubekjendt, at han, efter en halv Time at have spadseret med Faderen var saa overvældet og træt...
Side 22 - ... ellers alt Andet ubetinget, men Eet ikke, ikke hæve det Tungsind, i hvis Magt jeg var; det er aldrig (ja, Andre vil det vel synes en Indbildning, men for mig har det i Sandhed været saa, lige saa sandt som det Næste, hvilket vel igjen vil synes Andre en Indbildning) nogensinde faldet mig ind, at der levede det Menneske, som var, eller samtidigen skulde fødes det Menneske, som blev min Overmand - i mit Inderste var jeg mig selv den Elendigste af Alle; det er aldrig nogensinde faldet mig ind,...
Side 70 - Skjøndt ingen Ven af Medvidere, skjøndt absolut utilbøielig til at tale med Andre om mit Inderste; mener jeg dog og har jeg meent, at det er et Menneskes Pligt ikke at overspringe den Instants som det er at beraadføre sig med et andet Menneske; kun at dette ikke bliver en pianket Fortrolighed, men alvorlig og officiel Meddelelse. Jeg har derfor talt med min Læge, om han meente at hiint...
Side 200 - Indvendingen er denne: hvorledes man, hvis man blot statuerer Generations- eller Slægts-Udviklingen, eller dog statuerer den som det Høieste, hvorledes man da forklarer den guddommelige Ødselhed, der bruger den uendelige Skare af Individer i den ene Generation efter den anden for at faae den verdenshistoriske Udvikling i Gang.
Side 166 - Saa dannede Guderne hende fiin og ætherisk som af Sommernattens Taage og dog fyldig som den modne Frugt, let som Fuglen, skjøndt hun bærer en Verdens Attraa i sig, let fordi Kræfternes Spil er enet i et negativt Forholds usynlige Centrum, i hvilket hun forholder sig til sig selv...
Side 70 - Lidelser (der upaatvivleligt vilde have gjort de Fleste til Selvmordere af dem som havde igjen Aand nok til at fatte Qvalens hele Elendighed) har jeg anseet for min Pæl i Kjødet, min Grændse, mit Kors; jeg har meent, at dette var det dyre Kjøb hvorfor Gud i Himlene har solgt mig en AandsKraft, der blandt Medlevende søger sin Lige.
Side 13 - Som Barn blev jeg strengt og alvorligen opdraget i Christendommen, menneskelig talt, afsindigt opdraget: allerede i den tidligste Barndom havde jeg forløftet mig paa Indtryk, som den tungsindige Olding, der havde lagt dem paa mig, selv segnede under - et Barn, afsindigt, paaklædt til at være en tungsindig Olding.
Side 127 - Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en Bevægelse; jeg gider ikke gaae, det er for anstrængende; jeg gider ikke lægge mig ned, thi enten skulde jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulde reise mig op igjen, og det gider jeg heller ikke. Summa Summarum: jeg gider slet ikke.
Side 253 - Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner — er dette Sandhed?
Side 70 - Fortrolighed, men alvorlig og officiel Meddelelse. Jeg har derfor talt med min Læge, om han meente at hiint Misforhold i min Bygning mellem det Legemlige og det Psychiske lod sig hæve, saa jeg kunde realisere det Almene.

Bibliografiske oplysninger