I, 8: 367 1,8 Redskaber helt kan forbydes i saadanne mindre Dele, ikke over 14 af Vande, hvor det maa antages, at Fiskeyngel fortrinsvis udklækkes („laasede Vande"). De nærmere Bestemmelser angaaende Fiskeriet i hver enkelt Fjord kunne, naar Flertallet af de omboende Fiskere ønske det, træffes i særlige Vedtægter, om hvis Tilvejebringelse og Indhold §§ 42-43 give de fornødne Forskrifter. Tilsynet Kap. 6 indeholder Kontrol bestemmelser. med Lovens Overholdelse paahviler - foruden de sædvanlige Myndigheder en særlig dertil ansat med Politimyndighed udrustet Kontrol (§§ 45-48), der bestaaer af 2 Fiskekontrolleurer, en med Bopæl i Jylland (med 2 Assistenter) og en med Bopæl paa Øerne (med 1 Assistent). Samtlige Lønninger, Dagpenge og Befordringsgodtgjørelser for disse og det fornødne Antal Rorkarle der ligesom Assistenterne ansættes af vedkommende Kontrolleur udredes af Statskassen (§§ 45-47). Bestyrelsen for enhver af de til Limfjorden grændsende Kommuner kan udnævne og lønne en eller flere af Kommunens Beboere, som dertil ere villige, til som Fiskerifoged der at føre Tilsyn med Lovens Overholdelse (§ 48). Lovens andet Afsnit giver for Ferskvandsfiskeriet den Hovedforskrift, at i Søer, Aaer, Bække og lignende Vande skal som hidtil Retten til at drive Fiskeri alene tilkomme den eller de tilstødende Grundejere, Enhver ud for sin Grund og indtil Midtstrøms, medmindre der haves anden gyldig Regel, eller Nogen har erhvervet en særlig Ret til Fiskeri i det paagjældende Vand. Denne Ret maa ikke adskilles fra den tilstødende Grund (§ 49). Fiskegaarde og lignende faste Indretninger maa ikke anbringes længer end til Midtstrøms, og imellem to saadanne fra modstaaende Bred skal altid være et aabent Rum af 3 Alen eller mindst 1/3 af Vandløbets Bredde. Dog gjøres delvis Undtagelse for Anlæg i Henhold til en tidligere erhvervet Ret (§ 50). Løvrigt opstilles som en Hovedregel, at Fiskeriet bør vige for Vandets og Vandløbenes Afledning og Afbenyttelse i Ager brugets Interesse, dog kun mod fuld Erstatning, og at Vandets Brug til Fiskeri og til industrielle Anlæg ere ligeberettigede (§ 51), medens paa den anden Side Landbrug og Fabriker ikke ved Udkasten eller Udleden af Stoffer i Vandet maa skade Fiskeriet (§ 52). Fredningstiden i disse Vande er: for Lax, Ørred eller Forelle 1. Decbr. -1. Febr., Helt 1 Jan.-1. Febr., Gjedde og Aborre Marts Maaned, Brasen Maj Maaned, Krebs Juni Maaned (§ 53), hvorfra dog tildels kan ske Undtagelser ved Regulativer, som udarbejdes til Ordning af Forholdene i de enkelte Vande efter de nærmere Regler i § 54. Lovens tredie Afsnit omhandler Straffe, Sagernes Behandling, m. m. (§§ 58-63) og indeholder det almindelige. Forbud (§ 56) mod at benytte Fiskeyngel og umoden Fisk til Andet end Føde for Mennesker, (en Bestemmelse, der er fremkaldt ved den Overhaand tagende Benyttelse deraf til Svineføde og Gjødning) samt imod Kjøb og Salg af samme til Agn eller til Opdræt. Dette Forbud omfatter: Aal, Gjedde og Lax, der holde Maal under 12", Torsk, Hvilling, Rødspætter, Pig- og Slethvarre, Brasen, Suder, Ørred og Helt, der holde Maal under 8", Skrubbe, Slette (Issing), Aborre og Skaller, der holde Maal under 6“, samt Krebs under 3 og Hummer under 7" Længde. Loven traadte i Kraft d. 1. Januar 1889. Allerede d. 9. Januar s. A. indbragte Indenrigsministeren et Forslag om en lille korrigerende Tillægslov, nærmest angaaende Fiskeriet i Øresund; men efter at være behandlet til Ende af begge Thing bortfaldt Forslaget, da der ikke kunde naaes Enighed om dets Indhold, idet Folkethinget ønskede at benytte Lejligheden til at ændre enkelte Bestemmelser i Loven af 5. April 1888, hvorpaa Landsthinget ikke vilde gaa ind. Til Gjennemførelse af den i sidstnævnte Lov ommeldte Kontrol blev der ved Behandlingen af Finantslovforslaget for 1889-90 bevilget 138.000 Kr. til Anskaffels af 2 Dampskibe og 1 Sejlfartøj og 4800 Kr. til midlertidig Leje af 2 Dampskibe, derhos til Udgifter ved og Vedligeholdelse af Kontrol 367 : 367. 1,8 fartøjerne 12,200 Kr. og til Lønninger, Dagpenge og Befordringsgodtgjørelse for Kontrolpersonalet m. v. ca. 37,000 Kr. ― i Alt ca. 198,000 Kr. Samtidig bevilgedes 42,600 Kr. til Oprettelse (34,000 Kr.) og Drift (8,600 Kr. aarlig) af en dansk biologisk Station til praktisk-videnskabelige Undersøgelser af vore Farvande og de i disse forekommende Fiskes Liv og Livsbetingelser. Endelig er der, efter at i Aarene 1885-88 de vigtigste Fiskepladser ved Telefonanlæg ere blevne bragte i Forbindelse med Statstelegrafen, paa § 26 I bevilget 15,000 Kr. til Oprettelse af Signalstationer som Faresignaler for Fiskere paa Jyllands Vestkyst, hvorved de, naar Fare maatte true dem under deres Fiskeri, i Tide kunne kaldes tilbage og vejledes til at vælge den i Øjeblikket mest passende Landingsplads. Paa Finanslovforslaget for 1890-91 er den samlede Bevilling til Fiskeri (§ 19, III B.) opført med ca. 118,000 Kr. 3-4. Med Hensyn til Frembringelser af Plante- og Mineralriget henvises til I, S. 371-78. Andet Afsnit: Befolkningen. Første Afdeling: Befolkningens Bevægelser. 1. Befolkningens Størrelse i ældre og nyere Tid. - Tilvæxtforhold. Folkemængden udgjorde den 1. Februar 1880 i det egentlige Danmark. . . . 1,969,039 Indb. 11,220 Siden den Tid har der ingen almindelig Folketælling fundet Sted, hvorimod der i 1885 skete en særlig Folketælling for Kjøbenhavn og Omegn, ligesom enkelte Kjøbstæder lode foretage en saadan særlig Tælling. For Kongerigets Vedkommende kan Folkemængdens Størrelse i det nærværende Øjeblik kun bestemmes tilnærmelsesvis ved Hjælp af det aarlige Overskud af Fødsler over Dødsfald samt den konstaterede Udvandring. Herefter har 381 1 Tilvæxten siden 1. Februar 1880 i det egentlige Danmark været 381 følgende: 383 Det maa ved denne Beregning erindres, at den kun omfatter den til Amerika og andre Verdensdele foregaaede Udvandring, derimod hverken den til andre Lande i Europa, navnlig til Nabolandene, stedfundne Udvandring eller Indvandringen hertil fra Udlandet. Kun under Forudsætning af, at disse to Momenter netop svare til hinanden, vil den her opgjorte Beregning, hvorefter Tilvæxten i 1880-90 vil blive ca. 200,000 eller 10,1 pct. være rigtig. Resultatet af Tællingen den 1. Februar 1890 vil blive meddelt i et Tillæg til dette Afsnit, S. 119 ff. Efter at første Bind var udkommet, har den norske Statistiker A. N. Kjær gjort Udg. opmærksom paa, at de savnede Oplysninger om Fødsler og Dødsfald i Aarene 1795-99 (med Hensyn til Aar 1800 se I, S. 416*) og 430) findes hos Catteau: Tableau des États Danois II, S. 95. Herefter var Antallet af Fødte og Døde *) For hele Aaret. **) For det fulde Femaar bliver Tilvæxten 94,256 47,9 p. m. |