Den finantsielle Status 1877-90.

551

Den samlede Indtægt og Udgift har i 1877-90 for hvert IV, s: enkelt Finantsaar udgjort*):

Fra 1877-86 have Indtægterne stadig oversteget Udgifterne, tildels med et betydeligt Beløb. Fra 1877-85 have Indtægterne været i næsten stadig Stigning, navnlig paa Grund af Stigning i Toldindtægterne, saa at de i 1884-85 vare over 10 Mill. Kr. større end i 1877-78 (hvoraf 6 Mill. Kr. skyldes Toldindtægterne); samtidig steg Udgifterne indtil 1882-83 kun med knap 7 Mill. Kr. og have derefter endog aftaget i de to følgende Aar og vare endnu i 1885-86 mindre end i 1882-83. Det aarlige Overskud, som i 1877-82 havde udgjort 3 à 4 Mill.

Disse Tal afvige lidt fra de i Statsregnskaberne opførte, idet Post- og Telegrafvæsenets Underskud her er fradraget Indtægten og det kgl. Theaters Underskud lagt til Udgiften, medens den omvendte Postering for flere Aar er fulgt i Statsregnskaberne, jfr. foran, i hvilke derfor i 1882-87 saavel Indtægt som Udgift ere større end her (i Alt 226,865 Kr.) i 1887-90 mindre (i Alt 196,214 Kr.).

Iv, s: Kr. og i 1882-83 var gaaet ned til 2,8 Mill. Kr., steg derfor i 551 1883-85 til henholdsvis 6 og 9 Mill. Kr.; men da Indtægten i 1885-86 gik 3,2 Mill. Kr. ned (deraf Tolden og Brændevinsafgiften over 1 Mill. Kr., Stempel- og Arveafgiften ca. 600,000 Kr., Jernbanernes Overskud 1,12 Mill. Kr.) og de følgende Aar ikke igjen hævede sig til den tidligere Højde, sank Overskudet i førstnævnte Aar atter til 3,6 Mill. Kr. Paa Grund af de i det følgende Aar stærkt stigende Udgifter (deriblandt 3,17 Mill. Kr. til extraordinære Afdrag paa Statsgjælden) forvandlede Overskudet sig i 1886-87 til et Underskud af 3,3 Mill. Kr., og i de følgende Aar have Udgifterne fremdeles oversteget Indtægterne med 4 à 5 Mill. Kr., hvad der tildels skyldes de i disse Aar udførte overordentlige Forsvarsforanstaltninger. Henregnes disse i Overensstemmelse med den foran fulgte Inddeling til de løbende Udgifter, der afholdes af de ordentlige Indtægter, ere disse dog i 1886-90 kun blevne overskredne med i Alt 115,000 Kr., medens de overordentlige Udgifter til FormueErhvervelse og Afdrag paa Gjæld i disse fire Aar have oversteget de overordentlige Indtægter med 17,896 Mill. Kr. Det samlede Underskud for disse fire Aar er saaledes 18,01 Mill. Kr.

I Alt har saaledes de sidste 4 Aars Underskud knap opslugt det i de foregaaende 3 Aar opsamlede Overskud (18,89 Mill. Kr.), saa at der i samtlige 6 Aar tagne under Et har været finantsiel Balance, medens der i den hele 13 Aars Periode har været et samlet Overskud af 21,74 Mill. Kr. Stilles de i Hovedværket omhandlede 12 Aar, 1867-79, op overfor de siden forløbne 11 Aar, 1879-90, faa vi i disse sidste et samlet Overskud af 14,72 Mill. Kr. imod 19,84 Mill. Kr. i hine.

Disse Tal give imidlertid langtfra nogen rigtig Forestilling om de sidste Aars virkelige finantsielle Status. Thi ved Siden af, at der i disse 13 Aar er henlagt 21 Mill. Kr. til Kassebeholdningen, er der som foran angivet dels til Afdrag paa Statsgjælden, dels til nye Forskud og Laan udgivet 6 Mill. Kr. mere, end der er forbrugt af Formuen eller stiftet Gjæld for (tils. 34,21 imod 28,21 Mill. Kr.), og derhos er der til

551

Jernbaneanlæg anvendt 42,48 Mill. Kr. Og dog er der i denne 1v, s: Periode til overordentlige Forsvarsforanstaltninger anvendt over 15 Mill. Kr. I og for sig maa saaledes det finantsielle Resultat af disse 11 Aar siges at være meget tilfredsstillende; hvad der gjør Udsigterne mindre lyse for Fremtiden, er imidlertid, at de permanente aarlige Udgifter i de senere Aar ere voxede saa stærkt.

Sammenstille vi Opgjørelsen af den finantsielle Status d. 31. Marts 1879 med samme for 31. Marts 1890, viser sig følgende Resultat:

At Passiver Aktiver nu ere 28,7 Mill. Kr. større end i 1879, skyldes Kjøbet af de sjællandske Jernbaner, der jo effektueredes dels ved Stiftelse og Overtagelse af Gjæld, dels ved Tilintetgjørelse af Aktiver (de Staten tidligere tilhørende Jernbaneaktier). Da Kjøbesummen var 51,6 Mill. Kr., vilde der altsaa, bortset fra dette Kjøb, været en Fremgang af ca. 23 Mill. Kr. Fremgangen maa saaledes søges i de saa stærkt forøgede Jernbaner, og selv om og selv om de deri anbragte 95 Mill. Kr. langtfra kunne betragtes som et rentebærende Aktiv af samme Værdi, repræsentere de dog i hvert Fald omtrent den Tilbagegang, som Passiva Aktiver udvise. D. 31. Marts 1879 havde Jernbanerne i det sidste Treaar givet et gjennemsnitligt aarligt Overskud af knap 1,2 Mill. Kr., i 1887-90 har det gjennemsnitlige Overskud været henved 2,3 Mill. Kr.

V, S:

Femte Bind.

Første Afsnit.

7

1. Undervisningsvæsen.

Kjøbenhavns Universitet havde den 1. Juni 1890 47 ordinære Professorer, 3 extraordinære Professorer og 1 normeret Lektor, samt 2 extraordinære Docenter og 14 midlertidige Docenter, ialt 67 Lærere. Desuden holdes der Forelæsninger paa Universitetet af flere private Docenter.

Antallet af de Studenter, der ere blevne immatrikulerede ved Universitetet, var

Ved at sammenligne disse Tal med de tilsvarende for Tiden før 1879 vil det ses, at Antallet af immatrikulerede Studenter

14

aftog efter 1864 og i de følgende Aar indtil 1875, men at det v, s: derefter tiltog, og at Tilvæxten har været særlig stor i det sidste Tiaar efter 1880.

I Aaret 1875 blev der aabnet Kvinder Adgang til at blive Student og blive immatrikuleret ved Universitetet. Antallet af Kvinder, der ere blevne dimitterede til Universitetet som Studenter, var:

Endnu er det altsaa kun et ringe Antal Kvinder, der ere blevne Studenter, men Tallet paa dem, der aarlig komme til, er voxende.

Naar man vil bestemme Antallet af Studerende ved Universitetet", møder man den Vanskelighed, at Begrebet er sa a ubestemt. Ved et Skjøn, der er støttet paa Optællingen af de Studenter, der overvære „Forelæsningerne og Øvelserne", samt de, der paa anden Maade vides at kunne henregnes til de Studerende, faar man det Resultat, at Antallet er 1600 à 2000. Tallet er større i Efteraars-Halvaaret end i Foraars-Halvaaret. I Foraars-Halvaaret 1889 var Antallet af Studerende :