Fjerde Bind. Første og andet Afsnit: Forfatnings- og Forvaltningsforhold. Valgstatistik. 3 Som foran bemærket lader Afsnittet om Danmarks For- IV, s: fatnings- og Forvaltningsforhold sig ikke gjengive i et kort Uddrag, saa at der for dette Afsnits Vedkommende i dets Helhed maa henvises til Hovedværket IV S. 3-45. Som supplerende Bemærkninger tilføjes: Underøvrigheden i Kjøbstæderne er i Almindelighed By- 27 fogden, kun i Helsingør, Odense, Aalborg, Aarhus og Randers findes en særlig Magistrat, der bestaar af en af Kongen udnævnt Borgmester og i Helsingør tillige af en kgl. Raadmand; men sidstnævnte Embede vil bortfalde ved Vakance ifølge Lov 26, Maj 1868. Overholdelsen af Reglerne om Fiskeri paasees af to ifølge 33 L. 5. April 1888 ansatte Fiskerikontrollører, den ene for Jylland, den anden for Øerne. Arbejdsinspektørernes Forretninger ere nu gaaede over til de to Fabriksinspektører, der ere udnævnte i Henhold til L. 12. April 1889 om Foranstaltninger til Forebyggelse af Ulykkestilfælde ved Brug af Maskiner m. v. Efter L. 28. Maj 1880 fører en Sparekasseinspektør Tilsyn med Sparckasserne. Foruden de foran S. 6. omtalte Forandringer bemærkes, 34 at Assessorernes Antal i Overretten i Kjøbenhavn nu er 18 (L. 1. April 1888) og i Kriminal- og Politiretten 12 (L. 24. Maj 1879, og forel. L. 20. Maj 1880). IV, S: 34 42 43 44 Foruden den retskyndige Formand, samt 10 sø- og 20 handelskyndige Medlemmer, hvoraf Sø- og Handelsretten efter Lov 19. Febr. 1861 bestaar, er der ved Konkursloven 25. Marts 1872 § 149, jfr. Anordn. 19. Juli s. A., yderligere tilføjet en retskyndig Næstformand og 5 handelskyndige Medlemmer. Antallet af procederende Sagførere er i Kjøbenhavn 297, nemlig 5 HR.'s-Advokater, 16 HR.'s-Sagførere, 26 OR.'s-Prokuratorer, 158 OR.'s-Sagførere, 17 Prokuratorer og 75 Sagførere, i Kjøbstæderne 50 OR.'s-Sagførere, 74 Prokuratorer og 229 Sagførere, - paa Landet 4 OR.'s-Sagførere, 11 Prokuratorer og 54 Sagførere, - i Alt 719 (foruden 34 ikke procederende). S. 34 L. 7 fra neden ere §§ i Grundloven af 1849 og den reviderede Grundlov blevne ombyttede; det skal være: Grundl. af 1849 §§ 76 og 79 (revid. Grundl. §§ 71 og 77). Gehejmearkivet er afløst af et Rigsarkiv, der omfatter et Hovedarkiv i Kjøbenhavn og 3 Provindsarkiver, hvoraf 1 i eller ved Kjøbenhavn, 1 i Viborg og 1 i Odense (Lov 30. Marts 1889). I Hærens Ordning er der foregaaet flere Forandringer ved L. 25. Juli 1880, som findes nærmere angivne i Hovedværket V, S. 188 ff. Ligeledes er Søværnet omordnet ved Lov 28. Maj 1880, hvorom det Fornødne findes meddelt i Hovedværket V, S. 221 ff. Værnepligten er fastslaaet ved Grundl. af 1849 § 95 (gjennemsete Grundl. § 90). Folkethingsvalg. 49 Angaaende de i Aarene 1876-84 afholdte Folkethingsvalg indeholdes nærmere Oplysninger i Statist. Meddelelser, Tredie Række, 3. og 8. Bind. Resultatet af Valgene i 1887-90 foreligger endnu ikke i officiel Bearbejdelse. Medens der i de 29 Aar 1850-79 blev afholdt 16 alminde lige Valg til Folkethinget, saa at Valgperiodens Gjennemsnitslængde knap var 2 Aar og kun 5 Valgperioder havde en Varighed 49 af 3 Aar, idet Folkethinget 9 Gange opløstes før Periodens VI, S: Kun to Gange har Valgperioden varet de regelmæssige 3 Aar, blot med Fremskyndelse af Valgdagen henholdsvis 1 Maaned og 1 Uge; de fire Gange (1879 inclusive) er Valget foregaaet efter forudgaaende Opløsning af Folkethinget som Følge af politisk Strid. Antallet af Valgberettigede, der fra 204,240 i Decbr. 52 1849 var voxet til 287,702 i Apr. 1876 (en Tilvæxt af ca. 40 pCt. i 27 Aar), har derefter været: *) Foruden de almindelige Valg til Folketh. have i 1879-Septbr. 90 (jfr. IV Tilvæxten har saaledes i disse 11 Aar været ca. 16 pCt., medens Befolkningens Tilvæxt i samme Tid kun har været 11,5 pCt. Antallet af Vælgere er saaledes ligesom tidligere steget stærkere end Befolkningen, hvad utvivlsomt nærmest hidrører fra, at Iveren efter at blive optagen paa Listerne stedse er voxet, medens der maaske ikke er bleven ført tilstrækkelig skarp Kontrol med Undersøgelsen af, om de Paagjældende ogsaa virkelig have havt alle Valgretsbetingelser. Antallet af Valg berettigede, der i 1849 var 14,5 pCt. af Folketallet, er saaledes efterhaanden steget til 15,3 pCt. i 1879 og 15,8 pCt. i 1890. Det er navnlig i Kjøbenhavn, at Vælgertallet forholdsvis er steget stærkt, idet de Valgberettigede i 1849 kun udgjorde 10,9 pCt. af Befolkningen, i 1890 ca. 14,7 pCt.*) Da der i 1880 fandtes i det egentlige Danmark 388,864 Mænd over 30 Aar og 304,585 Vælgere, vare altsaa 78,4 pct. af Mænd paa over 30 Aar opførte paa Valglisterne. Forudsættes Mændene paa over 30 Aar i 1890 at have udgjort, ligesom i 1880, ca. 40 pCt. af den mandlige Befolkning, ville endog i 1890 ca. 81 pCt. have været opførte paa Valglisterne. I 1870 var det kun Tilfældet med omtrent 73 pCt. Spørgsmaalet om Vælgernes Livsstilling har i 1880 været Gjenstand for en ny Undersøgelse, der meget nær gav samme Resultat som den tidligere af 1852 (IV. S. 57 f.) Af de 304,585 Valgberettigede i 1880 vare nemlig *) I 1884 udgjorde (efter officiel Opgjørelse) Vælgerne i Kjøbenhavn 13,4 pCt., i Provinds-Kjøbstæderne 15,1 pCt. og i Landdistrikterne 16,2 pCt. af Folketallet. Selvfølgelig er Klassifikationen væsentlig forskjellig i Kjøbenhavn samt i de Kredse, hvis Hovedbestanddel er en større Kjøbstad. Henholdsvis i Kjøbenhavns 9 Kredse (A), de 58 Valgkredse, i hvilke der findes Kjøbstæder (B; i hver af de to bornholmske Kredse findes 3 Kjøbstæder, i Sorø A. 3. Kr., Maribo A. 2. og 3. Kr., Hjørring A. 1. Kr. og Randers A. 1. Kr. 2 Kjøbstæder i hver) og de 34 rene Landkredse (C; heriblandt er imidlertid regnet Kjøbenhavns Amts 1. Kr. med Frederiksberg, Frederiksborg A. 4. Kr. med Frederiksværk og Aalborg A. 1. Kr. med Nørre Sundby) fandtes der saaledes af Det vil ses, at de meget smaa Jordbrugeres (Husmændenes) Tal er voxet saaledes, at de nu udgjøre over af samtlige Landets Vælgere (25,71 pCt.) imod 19,44 pCt. i 1852. Derimod udgjorde Gaardmændene i 1852 over af Vælgerne (26,0 pCt), nu kun 20,74 pCt. |