I, S: Thisted og Aalborg Amter, medens her den forholdsvis mindste

201

Del kun 35.8 pCt.

deraf anvendtes til Tørveskjær; derimod benyttedes i den fynske Øgruppe over 4/5 (82,29 pCt.), i den sjællandske Øgruppe 3/4 (75,5 pCt.), og i det sydøstlige Jylland 3⁄41⁄2 (60,6 pCt.) af Mose- og Kjærarealet til Tørveskjær.

206

Om Størrelsen af det udyrkede Areal i videre Forstand saa vel som det helt ubenyttede Areal giver Statistisk Tabelværk, Fjerde Række, Litra C.. Nr. 4 nu nøjagtige Oplysninger for Aaret 1881, hvis Hovedresultat er følgende: Med Fradrag af Søplanen, der nu udgjør 75,855 Td. Ld. (deraf paa Øerne 34,727, i Jylland 41,128 Td. Ld.), udgjorde Arealet 6,880,088 Td. Ld. (― 688,89 geogr. M.), hvis Anvendelse var følgende, angivet i geogr. Mil og i pCt. af hele Arealet. *)

73.89 0,66
550,94 | M. = 79,77 pCt.

Det helt ubenyttede Areal

27,11 □ M. — 3,94 pCt.

udgjør saaledes nu knap 111 Mil (ca. 6,102 kilom.), kun lidt over kun lidt over 16 pCt. af

Landets hele Areal eller, naar Søplanen medregnes, 17,18 pCt. (118,4 Mil). For Øernes Vedkommende er det ikke engang 2 pCt. Det fordeler sig saaledes paa de forskjellige Arter af ubenyttet Areal:

*) Det her efter Sognelisterne angivne Areal overstiger det foran S. 5 efter Matrikulen opgivne Areal med 6,615 Td. Ld. inddæmmede, endnu ikke i Matrikulen optagne. Strandjorder i Fyn og paa Laaland-Falster.

M., fra

Herefter skulde det ubenyttede Areal fra 1876-81 være bleven formindsket med ca. 232 1866-81 endog med 62 □ M., altsaa med over 4 Mil om Aaret. Noget af denne Fremgang maa dog vistnok simpelt hen tilskrives en større Nøjagtighed i Opgivelserne af det dyrkede Areal; men selv med et rimeligt Fradrag paa denne Konto bliver Forøgelsen af det dyrkede Areal i dette Tidsrum meget betydelig. At det efter 1881 er bleven yderligere forøget, tør betragtes som givet, men bestemte Tal foreligge ikke.

Den Forøgelse, som det benyttede Areal ved Udtørring af Søer har modtaget i de senere Aar, opgjøres i Statistisk Tabelværk saaledes: der er indvundet indtil 1881

I, S:

206

Endvidere vides at være inddæmmet fra Havet (hvorved altsaa selve Landets Areal er bleven forøget):

Dette er, hvad der er bleven indført i Matrikulen som virkelig tørlagt Areal; selve Inddæmningerne fra Havet have utvivlsomt havt et ikke lidet større Omfang (jfr. I, S. 210*), men adskillige af dem maa vistnok betragtes som forfejlede.

215

3. Det opdyrkede Areals Beskaffenhed.

Da det dyrkede Areals naturlige Frugtbarhed er søgt karakteriseret ved Hjælp af Hartkorns ansættelsen, og denne ikke er undergaaet Forandring, er der intet Nyt at føje til det tidligere Anførte. Da den hele Maalestok er aldeles relativ og intet Tilsvarende findes andetsteds, vil det her være tilstrækkeligt at karakterisere det indbyrdes Forhold imellem de enkelte Landsdele ved følgende Tal, der angive henholdsvis, hvor mange Td. Hartkorn der gaa paa 1 Mil og hvor mange Td. Land der gaa paa 1 Td. Hartkorn, hvorved maa erindres, at Jordens Godhed er i samme Grad større, som de første Tal ere store og de sidste smaa. Der gaar da paa 1 Mil

Med Hensyn til den nærmere Forklaring af disse Tals Betydning henvises til Hovedværket saavel som til det samme ledsagende Hartkornskort.

I, S: 215

Anden Afdeling.

Klima og Vejrforhold.

Det er i Hovedværket nærmere paavist, at Danmark paa 226 Grund af sin Beliggenhed netop paa Grændsen mellem Verdenshav i Vest og et stort Kontinent i Øst har et ligeligt Klima med gjennemsnitlig milde Vintre og kjølige Somre samt paa Grund af de fremherskende Havvinde temmelig skyet og fugtig Luft, men at paa den anden Side Kontinentets Indflydelse ikke saa sjældent for kortere eller længere Tid faar Overmagten

*) For de enkelte Amter vare Tallene følgende:

Gl. Aarhus Amt 9301 Td. H. pr. □ M = ca. 103 Td. Ld. pr. Td. H. Randers

=

588

17

1) Ved en Trykfejl staar i Hovedværket I, S. 325: 330 istedenfor 930.

I, S:

226

Sog bringer stræng Kulde om Vinteren, Tørke og Hede om Sommeren, eller bevirker, at der raser voldsomme Kampe over Landet imellem Havvindene og Landvindene med pludselige og stærke Forandringer i Vejrforholdene. I saa Henseende er altsaa Klimaet langtfra ligeligt; tvært imod medføre de stærke Modsætninger i Varme og Fugtighedsforhold imellem de omgivende Egne, at der ofte indtræder bratte Overgange og at Vejret i det Hele taget bliver temmelig blæsende og uroligt, ligesom ogsaa, at Forholdene kunne afvige meget betydeligt fra det ene Aar til det andet. Da saaledes det Karakteristiske ved Danmarks Klima netop bliver den forholdsvis store Foranderlighed, kan man ikke give et virkeligt Billede af Forholdene blot ved en Angivelse af de gjennemsnitlige Middeltal, og de klimatiske Forhold ere derfor i Hovedværket belyste ved en Række af Tabeller (24) og graphiske Fremstillinger (Fig. 1—13), hvortil her maa henvises.

I enkelte af disse Tabeller have de siden første Binds Udgivelse fortsatte Iagttagelser medført nogle smaa Forandringer. Disse Tabeller, der netop ere de Hovedtabeller, der karakterisere Lufttryksforholdene, Varmeforholdene og Nedbøren, hidsættes derfor i revideret Skikkelse.

Lufttrykket er nu i Kjøbenhavn observeret fra 1838, og 228 derefter staar Barometret i 13 Metres Højde over Havet gjennemsnitlig for Aaret ved 758,4 Millimetre (hvilket svarer til 759,6 Millimetre eller 28" 3/4" Parisermaal ved Havets Overflade), og der er, naar Midlerne af en længere Aarrække tages, en saa ringe Forskjel paa Aarstidernes Barometerstand, at selv det højeste Maanedsmiddel (Maj) kun afviger 1,7 Millim. fra det laveste (November). Derimod kunne i de enkelte Aar Maanedsmidlerne afvige meget betydelig fra hinanden, saaledes som det fremgaar af omstaaende, reviderede.