Billeder på siden
PDF
ePub

776

og et for Jylland; tilsammen have de 20 Afdelinger med ca. 1900 II, s: Medlemmer. Korkskærerne ere organiserede i et skandinavisk Forbund, som i Danmark har 3 Afdelinger med ca. 100 Medlemmer.

Endvidere har Snedkerne, Glasmagerne, Væverne, Typograferne, Formerne og endnu flere Fag dannet Fagforeninger, der ere samlede i Forbund, men disses Størrelser kjendes ikke.

Fagforeningerne ere endnu for den langt overvejende Del samlede til en vis Samvirken med Socialdemokratisk Forbund, 776 der er en social-politisk Organisation.*)

Ogsaa Driftsherrernes Fagforeninger efe tiltagne i Tal og i det Hele er Foreningslivet vedvarende i frodig Udvikling.

*) De anførte Oplysninger ere meddelte Forf. gjennem Forretningsfører P. Knudsen.

III. Bind.

Første Afsnit: Samfærselsmidlerne.

[blocks in formation]

I. Vandvejene.

Som anført i Hovedværket ere af Danmarks 74 Kjøbstæder og Handelspladser de 54 beliggende umiddelbart ved Havet eller Dele af samme, medens 7 ere saa nær beliggende ved Udløbet af Aaer i Havet, at de ere tilgængelige for mindre, tildels ogsaa for større Skibe, og 5 andre til de anførte maa føjes Viborg, have Ladeplads i 1 à 2 Miles Afstand, tildels forbundne med dem ved Jernbane, saa at kun 8 Byer ere fuldstændige Landstæder, i hvilke (Rødby undtagen) ingen Skibe ere hjemmehørende.

Kolby

Antallet af Havne i videre Betydning (d. e. Ankerpladser) med 5′ Vand (ca 1 Meter) og derover, der opgaves til 155, er siden da bleven noget forøget, idet der er bygget dels enkelte nye Udskibsningshavne med 12′ Vand (Gjedsør Gudhjem), dels endel Baadehavne, for største Delen med Statsunderstøttelse eller dog med Statslaan, rente- og afdragsfrie for en Tid (Skovshoved, Taarbæk, Sletten, Snekkersteen, Hornbæk, Gilleleje, Lynæs, Arnager, Vang), hvilken sidste Understøttelse ogsaa er bleven ydet til Ombygning eller Udvidelse af adskillige ældre Havne (April 1889 opførtes saadanne rentefrie Laan til et samlet Beløb af ca. 612,000 Kr.).

[ocr errors]

Paa Jyllands Vestkyst er fremdeles Esbjerg Havn den III, 8: eneste, som har Betydning for den større Skibsfart, og denne har særlig vist sig i Isvintre, da de fleste andre danske Havne have været utilgjengelige. Det oprindelige Anlæg, hvortil der ved Lov af 24. April 1868 var bevilget 1,2 Mill. Kr., hvilket Beløb dog maatte overskrides med ca. 36,000 Kr. paa Grund af Entrepreneurernes Misligholdelse af Kontrakten (jfr. III, S. 5), tilendebragtes først i 1878, og der var da allerede paabegyndt yderligere Arbejder ved Havnen (Forlængelse af nordre Mole, Uddybning af Havnerenden m. m.), der vare projekterede til et Beløb af 500,000 Kr., hvoraf de første 200,000 Kr. bevilgedes paa Finantsloven for 1876-77, Resten for 1878-80 foruden til en Dampmuddermaskine ca. 180,000 Kr. og til en Dampbugsérbaad ca. 45,000 Kr. Arbejderne afsluttedes først i 1881, og det hele Havneanlæg havde da, inclus. de to sidstnævnte Beløb, kostet i Alt ca. 1,976,000 Kr. Da det imidlertid havde vist sig, at Dybden paa Graadybsbarren var i Tiltagende og den efterhaanden var bleven 3 Fod større, end den havde været i 1865-70, foresloges det paa Finantslovforslaget for 1884-85 at give selve Dokhavnen en lignende større Dybde (14-15′), som der ved de nysnævnte Arbejder alt var givet Forhavnen, samt foretage en Ombygning af Sluserne med nogle flere Arbejder, hvortil begjæredes i Alt 212,000 Kr. (jfr. Rigsd. Tid. f. 1883-84, Tillæg A, Sp. 1243-46). Da Folkethinget nægtede denne Bevilling baade for 1884-85 og 1885-86, medens der for 1884-85 bevilgedes 5,500 Kr. til en Udvidelse af Indsejlingsrenden fremsattes paa Finanslovforslaget for 1886-87 efter en fornyet Overvejelse af Sagen og under særligt Hensyn til Havnens voxende Betydning for Fiskeriet et nyt Forslag til Tilvejebringelse af gunstigere Forhold i og ved Havnen, og navnlig til Anlæg af en særlig Havn for Fiskerbaade ved Udgravning af den mellem det østre Dokdige og den østre Forhavnskai beliggende Oplagsplads, saaledes at dette Bassin erholdt en Længde af 400' (125 m.), en Bredde af 100′ (31,3 m.) og en Dybde af 13' (4 m.) under daglig Højvande. Hertil samt til

5

III, s: Tilvejebringelse af en anden Oplagsplads og Forlængelse af Forhavnens Kai imod Øst m. m. begjærtes 456,000 Kr., der dog det følgende Aar begrændsedes til 390,000 Kr. (jfr. Rigsd. Tid. for 1886 -87 Till. B. Sp. 671-74), hvilket Beløb omtrent (ca. 388,000 Kr.) medgik i 1886-88, hvorhos der til Anbringelse af Lysbøjer i 1887-88 anvendtes ca. 37,000 Kr. I Alt er der saaledes til Anlæget af Esbjerg Havn i 1868-88 medgaaet ca. 2,406,000 Kr. Havnens voxende Betydning viser sig deri, at den i 1888 næst efter Kjøbenhavn, Aarhus og Aalborg havde den største Skibsfart fra Udlandet (ca. 77,700 Tons, Aalborg ca. 78,900 Tons). I 1886-89 har den gjennemsnitlige aarlige Bruttoindtægt været 65,760 Kr., dens særlige Udgifter ca. 43,600 Kr. (foruden de alm. Udgifter til Vandbygningsvæsenets Bestyrelse m. v.).

6

7

Om Thyborøn Kanal og de til sammes Vedligeholdelse udførte Arbejder se foran S. 59-60.

Paa Vestkystens nordligste Del er der i 1879-80 bleven bygget en ca. 385' (120 m.) lang Mole ved Hirtshals, der er beregnet paa at skulle udgjøre et Led i en projekteret, nærmest kun for Fiskerifartøjer bestemt Havn, der dog hidtil ikke er bragt til Udførelse. Denne Anlægsmole, hvortil Staten har bidraget 33,000 Kr., skulde muliggjøre det for Fiskerne at drive Fiskeri flere Dage om Aaret end tidligere og derhos give Erfaring for Muligheden af at udføre videre Havneværker paa dette Sted. I lignende Øjemed er der paa Finantslovforslaget for 1890-91 begjært 1296 Kr. til Støbning i Blokke og Udlægning langs Molens Sider af 864 Kubikfod Beton.

Af de 66 Byer, der dels ligge umiddelbart ved Havet eller Dele af samme, dels ved sejlbare Aaer, dels endelig have Ladepladser i nogen Afstand, have dog Skagen, Hjørring og Ringkjøbing ingen egentlige Havne, Sæby, Varde og Sandvig kun Baadehavne. Af de egentlige Kjøbstadhavne ere flere ved Opmudring og Uddybning komme op i en højere Klasse, end de efter Dybden tilhørte ved Hovedværkets Udgivelse. Medens der fremdeles kun findes 1 Kjøbstadhavn af 1ste Klasse (mere end 22' Vand 7 m.), nemlig Kjøbenhavn, høre til 2den Klasse

(mindst 18'

[ocr errors]
[ocr errors]

7

5,6 m.) kun Helsingør og Aarhus, hvortil dog III, s: vil blive at føje Frederikshavn, naar den nye Havn bliver færdig; derimod findes der nu 12 Kjøbstadhavne af 3die Klasse (mindst 14' 41 m.), nemlig Rønne, Korsør, Kjøge, Nakskov, Banholm (Maribo), Stubbekjøbing, Nyborg, Svendborg, Assens, Fredericia, Grenaa og Frederikshavn, og 35 af 4de Klasse (mindst 9' 2,8 m.); 10 Byer have Havne med 5-9' Vand. Af det omtrent lige saa store Antal Havne eller Udskibningssteder udenfor Byerne ere adskillige blevne uddybede til fjerde Klasses Havne, medens nogle nye ere komne til, saaledes Gjedsør, Gudhjem, Koldby og Klintholm Havne. Derhos er der bleven anlagt Dampfærgehavne paa begge Sider af Store Belt, Masnedsund, Sallingsund og Oddesund foruden de alt tidligere anlagte ved Lillebelt. I Statskalendereu for 1890 findes opført 75 Steder ved Kysten udenfor Kjøbstæder og Handelspladser (39 paa Øerne, 36 i Jylland), ved hvilke særligt Toldopsyn finder Sted; dog ere nogle af dem Stranddistrikter paa Vestkysten uden egentlige Udskibsningssteder eller Baadebroer, men med Mulighed for Baade til at løbe i Land.

[ocr errors]
[ocr errors]

Ved de tre Statshavne Esbjerg, hvorom foran, Frederikshavn og Helsingør er der siden 1877 udført ret betydelige Arbejder, idet navnlig de to, Frederikshavn og Helsingør, ere blevne helt ombyggede eller dog stærkt udvidede.

Under 26. Maj 1877 nedsattes en Kommission til at undersøge Spørgsmaalet om Anlæget af en tidssvarende Nød- og Tilflugtshavn i det nordlige Kattegat. Denne Kommission udtalte i sin Betænkning, at et saadant Anlæg var en uafviselig Nødvendighed, og at Frederikshavn vilde være det hensigtsmæssigste Sted at vælge, da en Havn paa Læsø ikke vilde kunne yde synderlig Nytte som Reparations- eller Forsyningsplads for Skibe, end mindre som Handelshavn, og da Havneanlæg ved Skagen eller Hirtsholmene vilde frembyde store Vanskeligheder eller væsentlige Mangler og derhos vilde blive særdeles kostbare (henholdsvis 11 à 13 og 14 à 15 Mill. Kr.). Det af Kommissionen fremsatte Forslag til en Havn ved

10

« ForrigeFortsæt »