629 Holdigheden, anført i Tusindedele, i Forbindelse med et S., II, s: naar det er Sølv, der stemples. Stemplingen skal dog ikke kunne forkastes, om der mangler indtil 2 00 rent Guld eller rent Sølv i det ved Stemplingen angivne Indhold af disse Metaller. Dog skal det være tilladt at stemple Skeer og Gafler af Sølv af 11 lødig Holdbarhed med „11 lødigt". Paa ethvert Arbejde, der forsynes med saadant Stempel, skal tillige anbringes et andet Stempel, der angiver vedkommende Forfærdigers Navn (§ 1). Intet Guld- og Sølvarbejde, der ikke fyldestgjør Reglen i § 1, maa forsynes med noget Stempel angaaende Holdigheden. (§ 3). Forskrifterne i §§ 1-3 komme ogsaa til Anvendelse paa de fra Udlandet indførte Guld- og Sølvarbejder, for saa vidt de blive Gjenstand for Forhandling her i Landet. 9. Bearbejdelsen af Fortæringsgjenstande. Produktionen af Brændevin, der i Femaaret 1880-84 690 udgjorde i aarligt Gjennemsnit 38,26 Mill. Potter, hvoraf 2,93 Mill. Potter udførtes, har i Aarene 1885-88 kun udgjort 32,35 Mill. Potter, hvoraf 0,60 Mill. Potter udførtes. Det indenlandske Forbrug er derefter gaaet ned fra 35,33 Mill. til 31,75 Mill. Potter, altsaa med 3,58 Mill. Potter eller 10 pCt. Antallet af Brænderier, der i 1883 var 158, var i 1888 kun 119; Produktionen har da ogsaa i disse fem Aar været stadig nedadgaaende og var i 1888 kun 31,35 Mill. Potter det ringeste Qvantum, hvortil Produktionen har været anslaaet siden 1854. skyldes dog Noget af denne Nedgang den Omstændighed, at Udbyttet tidligere har været for højt kalkuleret. Af de 31.35 Mill. Potter i 1888 vare 18,29 Mill. producerede efter Karrums-Beskatning, 13,05 Mill. efter Udbytte-Beskatning. Muligvis Som Supplement til Loven om Brændevinsbeskatning 693 af 1. April 1887 er i Efteraaret 1889 forelagt et Lovforslag om at bemyndige Toldbestyrelsen til i Brænderier, hvor den i Loven af 1887 befalede Spiritusmaaler ikke kan anbringes, i Stedet for samme at tillade Anvendelsen af en Maaler, der kan angive Mængden af den producerede Spiritus (den saakaldte Prøvetager) 693 II. Seller Anbringelsen af en Beholder, der kan sættes under Toldlukke, og hvori den producerede Spiritus opsamles. I første Tilfælde bliver Styrken og i sidste Tilfælde baade Mængden og Styrken at undersøge af Toldopsynet. Udkom som Lov 31. Marts 1890. 707 Ligeledes er i Efteraaret 1889 af Regeringen forelagt Forslag til Lov om en Ølskat og en Forhøjelse af Brændevinsskatten. Herefter skulde den ved Lov af 1. April 1887 fastsatte Afgift forhøjes a) naar den erlægges efter Rumindholdet af Gjæringskarret til 13 Kr. 5 Øre (efter Loven af 1887: 2 Kr. 35 Øre) for hver Brænding af et saadant Kar for hver Td. Karrum, og b) naar den erlægges efter Udbyttet til 1 Kr. pr. Pot af 100 pCt. Styrke (efter Loven af 1887: 18 Øre). Samtidig skulde da Tolden af Spiritus og alle spirituøse Vædsker paa Glasballons, Flasker og Krukker ansættes til 60 Øre pr. Pd. og ellers til 85 Øre pr. Pd. af 100 pCt. Styrke. Udførselsgodtgjørelsen skulde sættes til 66 Øre pr. Pd. (af Landsthinget forhøjet til 68 og 70 Øre af henholdsvis raa og renset Spiritus). Forslaget om en Ølskat gaar ud paa at paalægge en Skat af 7 Kr. for hver Td. (indtil 144 Potter) af alt her i Landet. tilvirket Øl, som som er tilberedt ved Undergjæring eller af et Alkoholindhold efter Hovedgjæringens Tilendebringelse af 2 (af Landsthinget forandret til 3) Vægtprocent eller derover; den aarlige Produktion anslaaes til 600,000 Tdr. Lovforslaget naaede i Folkethinget kun til første Behandling. Roesukkerproduktionens Størrelse har i Aarene 1886 -98 været følgende for hver af Fabrikerne : 707 Den indenlandske Frembringelse af Roesukker, der fra II, S: 1880-87 har været i uafbrudt og stærk Tiltagen (1880: 4.9 1882: 8,5 1884: 23,1 1887: 42,2 Mill. Pd.), er saaledes i 1888 paa Grund af de almindelige europæiske Konjunkturer, særlig den tydske Overproduktion og dennes Udførsel ved Hjælp af Exportpræmier, gaaet betydeligt tilbage. I 1889 er imidlertid Produktionen atter gaaet op til samme Kvantum som i 1887, 42,26 Mill. Pd.; men da Fabriken i Stege har produceret 1,8 Mill. Pd. mere end i 1887, bliver der en tilsvarende Nedgang for de øvrige Fabriker. Det samlede Sukkerforbrug her i Landet, som fra 44,3 Mill. Pd. i Gjennemsnit for 1874-77 (ca. 23,5 Pd. pr. Ind.) var gaaet op til gjennemsnitlig 55,2 Mill. Pd. i 1880-82 og derefter i 1883-85 endog til gjennemsnitlig 67,2 Mill. Pd. (ca. 32,8 Pd. pr. Ind.), har, opgjort paa samme Maade (jfr. II, S. 707), i 1886-89 udgjort: Pr. Ind. bliver herefter det gjennemsnitlige Forbrug i 1886-89 ca. 33 Pd.; men Nedgangen i 1888 var ikke bleven fuldt opvejet ved Fremgangen i 1889, saa at Gjennemsnittet af disse to Aar ikke naaer op til Gjennemsnittet af 1886-87. Imidlertid viser en Jævnførelse med det i hvert enkelt Aar til Forbrug klarerede Kvantum, at i de enkelte Aar falde Indførsel og Forbrug ikke ganske sammen. Den extraordinært ringe Indførsel og Produktion i 1888 er saaledes utvivlsomt begrundet i en Overproduktion i 1886-87. Omtrykt Blad. II, S: 721 Forsikringsvæsenet og Foreningsvæsenet m. m. Brandforsikring af faste Ejendomme. I de tre gamle, store Brandforsikringer for faste Ejendomme var der i Aaret 1880 indtegnet følgende Beløb: i den alm. Brandforsikring for Landbygninger. . 1519 Desuden er der i de nyere Brandforsikringer for mindre Landejendomsbesiddere indtegnet: i den almindelige jydske Kasse omtrent for 65 Mill. Kr., i Thisted Kassen omtrent for 15 Mill. Kr., og i en i Aaret 1889 oprettet lignende Kasse for Sjælland er indtegnet Forsikringer for 171⁄2 Mill. Kr. Tilsammen var der altsaa i disse sex indenlandske Brandforsikringer for faste Ejendomme indtegnet Forsikringsbeløb for omtrent 2230 Mill. Kr. I udenlandske Brandforsikringsselskaber antages der at være forsikret faste Ejendomme her i Landet til et Beløb af omtrent 100 Mill. Kr. Det samlede Forsikringsbeløb for faste Ejendomme (heri indbefattet faststaaende Maskiner) kan altsaa antages at have beløbet sig til 2300 à 2400 Mill. Kr. i Aaret 1889. Det er dog sandsynligt, at dette Beløb er noget højere end Bygningernes virkelige Værdi; dels er nemlig Vurderingerne til Forsikring vel rundelige, dels er Værdien af Bygninger sunken paa Grund af det almindelige Fald i Prisen paa Byggematerialier. Dette Misforhold mellem Bygningernes virkelige Værdi og det Beløb, for hvilket de ere brandforsikrede, tør antages lidt efter lidt at ville blive formindsket, men foreløbig er det ofte ret anseeligt. 721 Brandskadeerstatningerne for faste Ejendomme har i de tre 11, 8: ovennævnte gamle Forsikringsselskaber udgjort følgende Beløb: i Aaret 1884 2,1 Mill. Kr. 1885 2,0 1886 3,3 1887 3,7 1888 3,4 De ualmindelig store Brandskadebeløb i de tre sidste Aar skyldes fornemlig Ildebrand af Landbygninger, og det er iblandt dem især Herregaardene, der har været saa stærkt udsatte for Ildsvaade i disse Aar. En Følge heraf har det været, at Landbygningernes Brandforsikring har maattet opkræve forhøjet Kontingent, og at dens Formue er svunden ind fra henimod 4 Mill. Kr. til et forholdsvis ubetydeligt Beløb. Kjøbenhavns Brandforsikrings Formue er derimod voxet til 5,4 Mill. Kr., og Kjøbstædernes Brandforsikrings Formue til 1,9 Mill. Kr. Brandforsikring af Løsøre. Paa dette Omraade er 726 Bevægelsen bleven fortsat i det tidligere Spor. Der er i de senere Aar bleven oprettet adskillige smaa Forsikringsselskaber, der begrændse deres Virksomhed til en enkelt Stand eller en enkelt Lokalitet, men paa den anden Side har flere af de gamle lokale Forsikringsselskaber i Landdistrikterne havt vanskeligt ved at klare sig under de mange Brandskader, der indtraf i de for Landmænd ne i økonomisk Henseende saa vanskelige Tider; nogle af disse gamle Selskaber ere blevne ophævede og en større Del af de indtegnede Forsikringssummer ere gaaede over til de kjøbenhavnske Selskaber, der virke for hele Landet, og som, baade fordi de derved have en bredere Basis og fordi de ere mere kapitalstærke, bedre have kunnet udholde de vanskelige Tider. Af disse Selskaber er det især „Danmark (løbende Risiko 400 Mill. Kr.)“, „Nye danske Brandforsikringsselskab (løbende Risiko 190 Mill. Kr.)" og „Det kgl. oktr. alm. Brandassurance-Komp. (løbende Risiko 160 Mill. Kr.)", der ere gaaede stærkt frem. De fremmede Brandforsikringsselskabers Virksom |