414 Det vil heraf ses at Prisfaldet, har været ret betydeligt, og 11, S: at i 1886-87 naaede Priserne det laveste Punkt; siden da har der været nogen Opgang, der især har været betydelig ved Rug, Byg og Havre. Smør sank ikke saameget i Pris i de daarlige Aar, men er heller ikke steget noget synderligt i de sidste Par Aar. Flæsk har holdt sig ret godt i Pris i hele Tiaaret og er i det sidste Aar (1889) gaaet ikke saa lidt opad. Landbrugets Prioritetsgjæld har i det sidste halve Aarhundrede været i temmelig vedvarende Stigen, og denne Stigen synes at være foregaaet med voxende Hastighed indtil op imod vor Tid. Fra 1866 til 1885 var de indtegnede nye Prioritetsbehæftelser i Gjennemsnit 38 Mill. Kr. aarlig større end de udslettede, og 1880 til 1885 var den aarlige Tilvæxt i Gjennemsnit 45 Mill. Kr. Fuldt saa stor har den virkelige Tilvæxt i Prioritetsgjælden dog ikke været; thi en Del af GjældsAfdragene ere ikke udslettede" i Pantebøgerne; men nogen betydelig Fejl kan dog næppe være fremkommen derved. Efter 1884 har de økonomisk trykkede Tider bevirket en Formindskelse i Gjældtilvæxten; i 1884 var nemlig denne 55 Mill. Kr., i 1885 49 Mill., i 1886 46 Mill. Kr. og i 1887 kun 36 Mill. Kr. Hvor stor end Prioritetsgjældens Tilvæxt har været, saa synes den dog ikke at have været større end Stigningen i Landejendommenes Værdi. Der har været Svingninger op og ned, men som Helhed set, har der, idetmindste i de sidste 100 Aar, ikke været nogen vedvarende Tendents hos Prioritetsgjælden til at voxe stærkere end Landejendommenes Værdi. For 100 Aar siden udgjorde Prioritetsgjælden paa Sjælland omtrent 40 pCt. af de behæftede Landejendommes Værdi, og i Tiden fra 1870 til 1884 var Stillingen omtrent den samme. Prioritetsgjælden udgjorde i Tidsrummet 1870-84 i Gjennemsnit af de i dette Tidsrum solgte Landejendommes Salgsværdi: paa Sjælland 42,7 pct. af Salgssummen II, S Tallene ere dog kun tilnærmelsesvis rigtige og maa nærmest 414 425 antages at være for lave. Landejendommes Salgsværdi har været i vedvarende Stigen indtil omtrent 1884, da var den gjennemsnitlige Værdi af en Tønde Hartkorn paa Øerne 8,317 Kr., i Jylland 6,968 Kr. Siden da er der foregaaet et betydeligt Fald i Ejendomsværdierne, der er vedvaret indtil der nu, i den seneste Tid, synes at være indtraadt i al Fald en Standsning heri. Hvor stort Faldet har været, kan endnu ikke angives med bestemte Tal, men det synes i Gjennemsnit at have beløbet sig til 25 à 30 pCt. Arbejderforholdene paa Landet (jfr. S. 244) ere i de senere Aar bleven forbedret en Del. Udstykningen, den lavere Pris paa Jord og Oprettelse af Husmandskreditforeningerne har gjort det lettere for Landarbejderen at erhverve sig Hus med Jordtilliggende, og Undersøgelserne godtgjøre ogsaa (se foran), at Antallet af Selvejerhuse med lille Jordtilliggende er voxet stærkt. Arbejdslønnen var stigende indtil omtrent i Midten af 1880erne, i den følgende Tid gik den noget ned, men siden er den atter stegen. Den almindelige Dagløn for en Mand paa egen Kost var i 1888 i Gjennemsnit for hele Landet Kr. 1,34 om Dagen Aaret rundt, og der kan herved paaregnes en aarlig Arbejdsfortjeneste af 443 Kr. Naar Arbejderne faar Kosten, kan deres Gjennemsnitsfortjeneste regnes til 256 Kr. aarlig. De faste Tjenestefolks Løn var i 1888 i Gjennemsnit for hele Landet for en Karl 158 Kr. og for en Pige 110 Kr. om Aaret. Havebruget har været i nogen Fremgang i de senere Aar, og særlig synes Udførselen af Havesager at være i Opkomst. Det samlede Areal, der anvendtes som Have, udgjorde i Aaret 1881 45,000 Tdr. Land, men desuden var en Del af Markarealet beplantet med Haveplanter; nærmere Oplysninger herom haves ikke. Tredie Afsnit: Industrien. 475 I. Den danske Industris historiske Udvikling og legale Vilkaar. Da den i Hovedværket II, S. 441-77 givne Fremstilling af den danske Industris historiske Udvikling og dens Tilstand til forskjellige Tider samt af, hvad der fra Statens og Samfundets Side efterhaanden er gjort for at fremme og støtte den, efter Forholdets Natur ikke lader sig kortelig gjengive og der kun er forløbet nogle faa Aar siden dens Udarbejdelse, vil der her kun være Anledning til at fremhæve, at der i Sommeren 1888 afholdtes II, s: en nordisk Industriudstilling i Kjøbenhavn, den største, der nogensinde har været afholdt (med i Alt 5566 Udstillere, deraf 3874 fra Danmark, 841 fra Sverige, 452 fra Norge, 225 fra Rusland og 174 fra forskjellige Lande) og hvortil Staten ydede et Tilskud af 300,000 Kr., Kjøbenhavns Kommune af 200,000 Kr.; den samlede Udgift var forud beregnet til henved 1,8 Mill. Kr. Medens Udstillingen i det Hele godtgjorde, at den danske Industri i sin Helhed er naaet til et meget respektabelt Standpunkt, var det særlig Lervareindustriens (navnlig Porcellainsog Terrakotta-Fabrikationens) Frembringelser og Guldsmedearbejderne, som tiltrak sig almindelig Opmærksomhed; og det var ogsaa særlig ved disse Udstillingsgjenstande, at Danmark under sin Deltagelse i den i Sommeren 1889 afholdte Verdensudstilling i Paris, hvortil Staten bidrog 100,000 Kr. foruden 475 11, S: 20,000 Kr. til Kunstudstillingen, vakte Interesse. Iøvrigt viste Udstillingen i 1888 en stærkt vaagnende Interesse for Kunstindustri og gav derhos Vidnesbyrd om flere Spirer til nye Virksomheder, saaledes bl. A. til Kunstsmedning og Fløjlsvævning, ligesom de af en Fabrik i Fredericia udstillede Gjenstande af Bronce, Messing, Cuivre poli m. v. tiltrak sig Opmærksomhed. Tanken om et Museum for Kunstindustri synes ogsaa at have faaet et Stød fremad ved denne Udstilling. Blandt hvad der iøvrigt er gjort for at støtte og udvikle Industrien maa særlig fremhæves den stærke Udvikling af de tekniske Skoler. Af saadanne findes der nu over 80, og der er saaledes næppe nogen Kjøbstad af blot nogen Betydning, som ikke har faaet sin tekniske Skole, medens der endog udenfor Kjøbstæderne findes forskjellige. Statens Tilskud til dem, der i Begyndelsen af 70'erne udgjorde 3-4,000 Kr., var allerede 1879-80 stegen til henved 35,000 Kr. og er for 1890-91 ansat til 75,000 Kr. Derhos har Staten indtil 1889-90 inclusive bidraget i Alt 237,800 Kr. til Opførelse af nye, selvstændige Bygninger for tekniske Skoler, til hvilke den som Regel bidrager omtr. ; føjes hertil de paa Budgettet for 1890-91 opførte 124,300 Kr. til samme Øjemed, tør efter det nævnte Forhold den samlede Sum, som er eller i den nærmeste Tid vil blive anvendt til Opførelse af tekniske Skoler rundt om i Landet, i Øjeblikket anslaaes til over 1 Mill. Kr. Den samlede aarlige Udgift til disse Skolers Drift for Tiden anslaaes til ca. 130,000 Kr. Elevernes Antal opgaves 1889 til 6,300. Den paa Finantsloven opførte Bevilling til Industriens Fremme er da ogsaa i Løbet af det sidste Tiaar steget meget betydeligt; i 1878-79 udgjorde den 38,000 Kr., men steg det følgende Aar til 48,000 Kr. og derefter jævnt i de følgende Aar indtil 61,000 Kr. i 1883-84; derefter har den fra Aar til Aar udgjort: 1884-85: 66,000 Kr., 1886-87: 76,000 Kr., 1887-88: 81,000 Kr., 1888-89: 85,000 Kr. og 1889-90: 91,000 Kr. For Finantsaaret 1890-91 er ved Finantslovens 3. Behandling i Folkethinget bevilget 110,000 Kr., deraf 10,000 til Rejseunderstøttelser. 475 Særlig kan bemærkes den Bestræbelse, der paa flere Om- II, s: raader har gjort sig gjældende for at tilvejebringe Adgang til en mere grundig Fagdannelse. Saaledes er der til det af Garverne i 1885 1885 oprettede Faglaboratorium (se II, S. 582) i 1888-89 bevilget et aarligt Tilskud paa 500 Kr. af Statskassen, der for 1890-91 er begjært forhøjet til 1000 Kr., ligesom der s. A. bevilgedes 2000 Kr. aarligt til den II, S. 586 nævnte Fagskole for Skomagersvende i Kjøbenhavn. Paa Finantslovforslaget for 1890-91 er begjært en lignende Bevilling til en Uhrmagerskole i Kjøbenhavn. Den i de sidste Aar dannede Forening for Boghaandværk virker særlig for at vække Sands og Interesse for fortrinligt Arbejde paa dette Omraade. De legale Vilkaar, hvorunder den danske Industri arbejder, ere i deres Helhed ikke undergaaede Forandring, undtagen for saavidt som der den 1ste Marts 1889 er udkommet en ny Lov om Handelsregistre, Firma og Prokura, som dog kun har en mere formel Betydning, (nogle specielle Love vedrørende enkelte industrielle Virksomheder ville nedenfor blive berørte). Derimod er en Revision af Næringsloven i den sidste Tid stillet i Udsigt, og der er efter opnaaet Bevilling af 20,000 Kr. for 1890-91 bleven nedsat en Kommission til at tage denne Sag under Overvejelse. Endvidere er der i Efteraaret 1889 forelagt Landsthinget et Forslag til en ny Toldlov, der bl. A. gaar ud paa at ophæve eller nedsætte Tolden paa nogle af Industriens Raa- og Hjælpestoffer, særlig paa Kul, hvorhos den bestaaende Beskyttelse for Industrien, særlig Haandværket, principielt opretholdes. om end med nogle Modifikationer. Lovforslaget blev ikke behandlet til Ende i II. Almindelig Industristatistik. Da der først efter længere Tids Forløb vil kunne foreligge 478 en Bearbejdelse af den nye Folketællings Oplysninger om |