64

II, S: 22 Skovridere, 45 Skovfogeder, 24 Opsynsmænd, 145 Skovløbere samt 165 Hegnsmænd, Tilsynsmænd og faste Arbejdere. Desuden fungerer ved Statskovene 2 Skovtaxatorer, af hvilke den ene bestyrer Forsøgsvæsenet, og 10 Assistenter.

7. Opsynet med Privatskovene

65 giver ikke Anledning til Tilføjelser.

66

8. Skovenes og Skovdriftens Beskatning,
Toldloven og Skovene.

De i dette Afsnit omhandlede Forhold have ikke undergaaet nogen Forandring siden 1882, og vi skulle derfor indskrænke os til at anføre efter Statistisk Tabelværks R. IV., Litr. C., Nr. 5 den for 1ste Januar 1885 udførte nye Opgjørelse af Landets Skovskyldskartkorn, der forøvrigt kun i meget ringe Grad afviger fra Opgjørelsen i 1873, der meddeltes i Bind II, S. 71.

Skovskylden

fordelte sig saaledes til de forskjellige Amter 1. Januar 1886.

71

Skovenes nuv. Tilstand: 7. Opsyn m. Privatskovene. 8. Beskatning. 175

III. Omsætning og Forbrug af Skovprodukter.

Uagtet et Tidsrum af otte Aar er for lille til at frembringe 75 Forandringer i den Maade, paa hvilken tungt bevægelige og temmelig langsomt omsættelige Raaprodukter som Skovens Vedmasser forhandles, tildannes og indtræde i Forbruget, og uagtet en Betragtning af Tilstandene derfor i det Væsenlige giver et lignende Billede af disse Forhold i 1890 som i Begyndelsen af Firserne, saa kan man dog paa alle Omraader spore en begyndende Udvikling og Stræben fra Skovbrugernes Side efter at bringe Omsætningen af Skovens Produkter ind i nye, mere tidssvarende Baner. Medens der altsaa i Hovedsagen kan henvises til Danmarks Statistik Bind II, S. 75-93 angaaende Kundskaben om Omsætning og Forbrug af Skovprodukter, skal her kun i korte Træk gjøres Rede for Hovedmomenterne i den Udvikling, der kan spores gjennem det sidste Aarti.

Den Konkurrence, som vor indenlandske Produktion har mødt i Indførselen fra Udlandet, har i dette Decennium været stærkt stigende, skjøndt der i de sidste 4 Aar 1885-88 gjør sig nogen Tilbagegang gjældende, væsenligst hidrørende

II, S: fra de i disse Aar herskende trykkende Konjunkturer i alle

75

Samtidig med Importens Stigning i Masse er den dalet i Værdi, væsenligst som Følge af Skibsfragternes Nedgang i denne Periode. Lader man af ovenstaaende, efter Statistisk Tabelværks Opgivelser gjorte Sammenstilling Toldpositionen „Tændstikker samt Snedkerarbejde af finere Træsorter" ude af Betragtning, fordi vor stedse stigende Export af disse Varer, hvis Udførselsværdi nu almindeligvis andrager 2 Mill. Kr. der hovedsagelig repræsenterer Værdien af det udførte Arbejde og ikke af Materialet, og hvis Medregning i ovenstaaende Tal derfor i ikke ringe Grad forrykker Billedet af Importens Værdi, saa har denne andraget følgende Størrelser:

Import Export

Værdi med Fradrag af Snedkerarbejde af finere Træsorter m. v.

Det voxende Forbrug af fremmed Træ er saaledes i den forløbne
Aarrække dækket ved en dalende Udgift for Landet.

Vor væsenligste Import er som bekjendt Naaletrævarer, for hvis Vedkommende altsaa Indførselens Stigen til dalende Priser i den forløbne Periode især gjælder. Men det Samme har været Tilfældet med vort Skovbrugs Hovedprodukt, Brændved, af hvilket navnlig siden 1884 Importen, trods den vitterlig dalende Efterspørgsel og den enormt stigende Kulimport, har været betydelig større end de foregaaende Aar. Vort Brændveds Konkurrence

91

kan belyses ved følgende Sammenstilling efter Opgivelserne i II, S: Statistisk Tabelværk:

Samtidig med, at Danmarks Vedproduktion altsaa gjennem Firserne har været trykket af Importen i endnu højere Grad end tidligere, have de daarlige Konjunkturer for Agerbruget bevirket, at Kjøbeevnen paa Landmarkedet, til hvilket vort Skovbrug ifølge Traditionen paa det nøjeste er knyttet, har været svækket. Disse to Momenter tilsammen, det sidste dog. sikkert i højest Grad, have medført en alvorlig Deroute i Skovprodukternes Priser, hvilket nedenstaaende Sammenstilling efter Tidsskr. f. Skovbrug, Bind XII anskueliggjør:

Nettopris paa Skovprodukter i Landets Skovegne, Kr.

82

Uagtet den Omstændighed, at den stærkeste Dalen i Brændets Pris falder sammen med den største Stigning i Brændeimporteu, utvivlsomt tyder paa den Indflydelse, som Konkurrencen med Udlandets Produktion har udøvet, saa viser dog en Sammenligning mellem Bevægelsen i Importens Værdi og Salgsprisen i vore Skove med utvetydig Klarhed, at en vigtig Aarsag til vore Træprisers Dalen er Landmarkedets aftagende Efterspørgsel og forringede Kjøbeevne. Medens nemlig det importerede Træ ikke er dalet stærkere i Værdi fra Slutningen af Halvfjerdserne til Slutningen af Firserne end det almindelige Prisniveau i samme Tidsrum, for vigtige Varegrupper endog

82

II, S: mindre stærkt, ere Effektpriserne i Landets Skove gjennemsnitlig dalede stærkere*).

Som Følge af den Skovprodukternes Omsætning i den forløbne Periode undergivne og her kort skizzerede Udvikling, der paa Grund af de almindelige kommercielle og industrielle Tilstande er skreden raskere frem end man for en halv Snes Aar siden kunde forudse, er Bevægelsen for at løsrive vor Træhandel fra den nedarvede Tradition bleven mere og mere levende. Under den stigende Konkurrence med Importen og ved den dalende Kjøbeevne i vore Skoves gamle Afsætningskredse paa Landmarkedet er det danske Skovbrug begyndt at opgive sin kommercielle Inertie; det ved Auktionsforhandlingen etablerede Princip, at lade Forbruget søge Produktionen, er bleven afløst af et livligere Initiativ hos denne. Det stigende Antal af store industrielle Anlæg til fabrikmæssig Forarbejdning af Træet og Brændvedets stedse mere truende Konjunkturer, der koncentrere Interessen paa Frembringelsen af Gavntræ, begunstiger stedse Bevægelsen. Denne har bl. A. givet sig Udslag derved, at Staten ved Loven af 1ste Marts 1889 om forandrede Lønningsvilkaar for Skovriderne har søgt at fremme Underhaanden salget fra Statsskovene, og at der i 1888 har dannet sig en stor „Dansk Skovforening", blandt hvis Hovedformaal kooperativ Samvirken i Forhandlingen af indenlandske Skovprodukter er et af de vigtigste. Endelig har Staten ved at paabegynde Forsøg med Anvendelse af præpareret Bøgetræ til Jernbanesveller bestræbt sig for at skaffe ny Anvendelse for en Del af det som Brændsel hidtil benyttede Bøgeved.

*) Se J. Schovelin, Danmarks Træhandel og Trævareindustri efter 1880 (Tidsskr. f. Skovbrug, Bind XI) og nærv. Forf. Meddelelser om Skovprodukternes Prisbevægelser i Tidsskr. f. Skovbrug, Bind XII. S. 291.