33

plantning indtagne Klitarealer i Vestjylland, 16,4241⁄2 Tdr. Land, i II, s: Alt 110,101 Tdr. Land. Ifølge Statshaandbogen for 1890 og en Del specielt indhentede Oplysninger ejede Offentlige Stiftelser 27,532 Tdr. Land*) og samtlige Ejendomme med fideicommissariske Baand 98,673 Tdr. Land. Disse Tal lade sig dog aldeles ikke sammenligne med Statistisk Tabelværks Opgivelse af hele Landets Skovareal, da mange Arealer, der indgaa i de her nævnte Størrelser, ere udeladte af Tabelværkels Opgivelse om Skovenes Udstrækning.

3. Skovenes almindelge Tilstand giver ikke Anledning til nye Tilføjelser.

4. Trævegetationen.

34

Den Skildring af Trævegetationen, som er givet i dette 37 Værks andet Bind, har i alt Væsenligt bevaret sin Gyldighed ogsaa for Aaret 1890; men der er i det omtalte Bind af Statistisk Tabelværk leveret en ny Oversigt over de Arealer, som de forskjellige Træarter indtage i Skovene, og da denne Oversigt hviler paa et større, om end næppe paalideligere**) Materiale, skal den gjengives her i Tabellen paa S. 164:

Sammendrages for Oversigtens Skyld disse Opgivelser til de større Provindsgrupper, Øerne og Jylland, og udtrykkes de med Løvtræ og Naaletræ bedækkede Arealer i pCt., ikke som i foranstaaende Tabel af Totalarealet, men af det bevoxede Areal, faaes følgende Tal:

*) Samme Arealer som anført i Bind II, S. 34 med Undtagelse af Arealet for Sorø Akademi, som i 1890 er ansat til 6275,11 (foruden ca. 22 Tdr, Land Park og Have), og Støvringgaard, som her er ansat til 420 Tdr. Land.

**) I Tidsskr. f. Skovbr. Bind VIII, S. 218-228 meddeles en kritisk Sammenligning mellem de i „Danmarks Statistik" Bind II og i Statistisk Tabelværk R. 4, L. C., Nr. 4 angivne Tal for de Arealer, som de forskjellige Træarter indtage i vore Skove.

Denne Liste giver et godt Overblik over det Omfang, i hvilket det nyeste og i økonomisk Henseende vigtigste Fænomen paa Skovbrugets Omraade, Naaletræernes stigende Udbredelse, allerede nu har naaet, og den Forskjel, der i saa Henseende er paa Øernes og Jyllands Skove.

5. Skovbruget

50 giver ikke Anledning til Tilføjelser.

58

6. Statsskovene.

Det under det egentlige Statsskovvæsen henlagte, til Skovdrift benyttede eller bestemte Areal udgjorde ved Begyndelsen af 1890 (derunder ikke medregnet Vandet Klitplantage) 93,677,17 Tdr. Land*). Endvidere ejede Staten under Klit

*) Velvillig meddelt af Finantsministeriet.

Ovenstaaende Tal er det i

Statistiske Oplysninger om Statskovene i Danmark, 1888, S. 64 anførte Tal, hvorfra er draget Vandet Klitplantage (se Anm. 2) og Kumpedals Hede, der endnu ikke er bestemt til Kultur. Der er til Tallet i Statistiske Oplysninger lagt Arealerne for Lystskovene Præstevang og Sorgenfri Skov, Englod i Virklund ved Silkeborg og Hestetangs Vandmølle, der nu er indlemmet i Skovarealet til 2det Frederiksb. Dist. Endvidere de nyerhvervede Arealer: Asserbo Overdrev ved Tisvilde, nye Arealer til Klosterhede (2373,02 Tdr. Land), til Kronhede (3933,73 Tdr. Land) og Nørlund Plantage (Bjerregaard 1612,5 Tdr. Land). Endnu er henlagt under Statsskovvæsenet nogle afsides beliggende Brændepladse m. v. (2,65 Tdr. Land), Kumpedals (4841,73 Tdr. Land) og Sønder Feldborg (1689,25 Tdr. Land) Plantager, hvis Tilkultivering indtil videre er opgiven; fremdeles under de jydske Plantager sorterende, men afsides beliggende og foreløbig ikke til Skovdrift bestemte Arealer, for Størstedelen Englodder og Kjær (Vesterkjæret ved Feldborg 58,83 Tdr. Land, Arealer ved Palsgaard 71,85 Tdr. Land og ved Gludsted 32 Tdr. Land). Lægges disse ikke til Skovdrift bestemte Arealer samt Størrelsen af

inspektionens Bestyrelse 16,4241 Tdr. Land*) Klitplantager og til Skovdyrkning bestemte Klitarealer. I Alt har altsaa Statens til Skovdyrkning anvendte og bestemte Areal en Udstrækning af 110,101,57 Tdr Land.

Siden Udgivelsen af Danmarks Statistiks Bind II har ingen større Afgang af Areal fundet Sted, naar undtages Bortsalg af ca. 200 Tdr. Land fra Hastrup Hedeplantage; den væsenligste Tilgang af Areal til Statskovene har i de forløbne Aar været følgende:

Adserbo Overdrev

Til Gludsted Plantage

Nørlund Plantage med Tilliggende

Sevel Plantage.

Til Klosterhede Plantage.

Kronhede Plantage

II. S:

57

Ialt... 15,811 Tdr. Land

Til Klitplantagerne er siden 1882, da deres Areal udgjorde 61 3213 Tdr. Land (se Bind II, S. 61), endvidere erhvervet 12,591 Tdr. Land, fordelte i 15 Plantager (se foran S. 25 og 26); i disse kan ifølge Meddelelse fra Klitinspektionen ca. 4735 Tdr. Land (Marts 1890) anses som tilkultiverede.

Den ovenfor angivne Størrelse af de egentlige Statskoves Areal kan ikke sammenlignes med det fra Statistisk Tabelværk paa Side 162 anførte Skovareal for hele Landet, da der i dette kun er optaget saadant ubevoxet Areal, som kan kaldes „aabne Pletter i Skoven", ikke derimod Tjenestejord, Hedestrækninger,

Vandet Klitplantage til oven anførte Tal, faaes det i Marts 1890 under Statskovvæsenets Bestyrelse henlagte Areal at være 100,943,42 Tdr.

Land.

*) Ifølge velvillig Meddelelse fra Klitinspektionen omfattede dennes Plantningsarealer i Jylland i Begyndelsen af 1890 15,804 Tdr. Land. Hertil er lagt Vandet Klitplantages Areal 620 Tdr. Land; den bestyres af af Klitinspekteuren, men sorterer under Finantsministeriet.

61

II, 8; der ere bestemte til Tilplantning m. Al. Anvender man den af Statistisk Bureau benyttede Fremgangsmaade ved Angivelsen af Skovarealets Størrelse, saa kan de egentlige Statsskoves Udstrækning i 1890 neppe anslaas større end til 70,000 Tdr. Land, altsaa 18 pCt. af Landets samlede Skovareal, naar dette sættes til 390,000 Tdr. Land.

57, 60

61

Af Statens Skovareal behandles 2356 Tdr. Land som Lystskov og Dyrehave, nemlig Lystskovdistriktet ved Kjøbenhavn (Jægersborg Dyrehave, Ermelunden, Ordrup-Krat og Charlottenlund, tilsammen 2100,15 Tdr. Land), Sorgenfri Skov ved Lyngby (68,82 Tdr. Land) og Præstevangen ved Hillerød (186,93 Tdr. Land).

Efter det i 1888 udkomne Værk, Statistiske Oplysninger om Statsskovene i Danmark, udarbeidet af Skovreguleringen" (W. Gyldenfeldt) meddele vi følgende nye Data om Statsskovenes Jordbund, Hartkorn, Bevoxningsforhold og Materialudbytte.

Lidt over 10 pCt. af Statsskovenes Areal maa henføres til Rullestenslerets frugtbarere Terrainer, blandt hvilke dog kun pletvis findes Skovjord af 1ste Bonitet; ca. 32 pCt. af Skovarelet er beliggende paa det nordsjællandske Rullestenssand, der kun delvis afgiver en ret god Bøgeskovsbund; henved 10 pCt. bestaaer af gammel Skovbund paa Midtjyllands bakkede Sand, der i sin nuværende Forfatning frembyder en middelmaadig Bøgeskovsbund. Endelig findes ca 6 pCt. paa Bornholms høje og klippefulde Midtparti, der især egner sig til Naaletræ, men som ogsaa delvis kan frembringe god Løvskov, medens hele Resten af Statsskovenes Areal eller ca. 40 pCt. enten oprindelig er Hede og Klitter eller endnu henligge som saadanne, og som kun egner sig til Produkton af Naaletræ.

Det under Statsskovvæsenet sorterende Skovareal var ifølge Planerne (1877-1887) saaledes skyldsat*):

Gammelskat 1123 Kr. 48 Øre.

*) Det bornholmske Hartkorn er her reduceret til almindeligt Hartkorn.