777 Til Belysning af Befolkningens samlede Indkomst I, s: ere nye Data ikke fremkomne, da der ikke siden 1870 har fundet Ansættelse til Indkomstskat Sted. Efter den i 1870 foretagne Ansættelse, der dog utvivlsomt maatte antages at være gjennemgaaende altfor lav se nærmere I, S. 777-81 For hele Landet blev dette en gjennemsnitlig Aarsindtægt af kun 210 Kr. pr. Ind. eller for en Familie paa 5 Personer af 1050 Kr., hvad der utvivlsomt maa ansees for et Minimumstal. For Kjøbenhavn finder aarlig Ansættelse til Indkomstskat Sted. Efter hvad der er udviklet I, S. 778, maa denne Ansættelse gjennemgaaende anses for at være altfor lav; men fra Aar til Aar bliver Forholdet vel omtrent det samme, og følgende Sammenstilling af Resultaterne for den Aarrække, hvori Skatten har bestaaet, frembyder derfor dog nogen Interesse: Medens Velstanden i Byen herefter synes at være stegen ikke lidet i Tidsrummet 1862-84 (og navnlig fra 1870-84), synes der atter at være indtraadt Tilbagegang i saa Henseende efter 1884, og tages Hensyn til Pengenes Værdi til forskjellige Tidspunkter samt til de efterhaanden stigende Fordringer indenfor hver Klasse, er Velstanden nu snarest ringere, end den var i 70'ne. Den overordentlig stærke Tilstrømning til Omtrykt Blad. 777 I, S: Hovedstaden siden 1870 har saaledes snarest gjort denne til en i sin Helhed mindre velstaaende By, end den tidligere har været og dette maa saa meget mere antages, som man utvivlsomt i de senere Aar noget mere end i de første Aar efter Skattens Indførelse har havt baade Evne og Villie til bedre at udfinde den virkelige Indkomst og inddrage ogsaa de mindre Indkomster under Skatten. Dette Resultat synes da ogsaa saa meget troligere, som Tilvæxten paa Grund af den stærke Tilvæxt ved Tilflytning fra Landet maa antages at have forøget de mindst bemidlede Klassers Antal stærkest. Naar Indtægten pr. Individ ikke er gaaet saa stærkt ned som Indtægten pr. Skatteyder (der i 1888 endog gik ned til 2497 Kr.), skyldes dette den nysnævnte Omstændighed, at nu Flere, som tidligere gik fri, inddrages under Beskatningen (13,3 pCt. i 1889 imod 11,6 i 1880), hvorved Skatteydernes samlede Indkomst er bleven noget større, og det Antal Skattefrie, som medregnes ved Fordelingen pr. Ind., forholdsvis mindre. Naar Indtægten pr. Ind. ovenfor er angivet til 388 Kr. i 1870, maa det erindres, at heri er ogsaa de Skattefries Indkomst taget med i Beregningen, hvad ikke er Tilfældet i de sidst omhandlede Angivelser. II. Bind. Første Afsnit: Skovbruget. 1. Omrids af Skovvæsenets Historie i det 19de Aarhundrede 3 giver ikke Anledning til nye Tilføjelser*). Om Arealforandringer II, S: under Statsskovvæsenet se S. 167. Om Udviklingen i Beplant- 25 ning af Heder og Klitter se foran S. 24-32. Fra 1887 er der 29 ansat to Lærere i de egentlige Skovbrugsfag ved Landbohøjskolen i Kjøbenhavn. II. Skovenes og Skovbrugets nuværende Tilstand. 1. Arealet. Siden „Danmarks Statistiks" Afsnit om Skovbruget udkom, 29 har Statistisk Bureau, ad paalideligere Veje end de ved tidligere *) Siden 1882, da Danmarks Statistiks andet Binds 1ste Hefte, Skovbruget, udkom, er der udgivet større og indgaaende Undersøgelser over det danske Skovvæsens Historie, til hvilke vi her maa indskrænke os til at henvise. Først og fremmest maa nævnes: A. Oppermann, Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886 (Tidsskr. f. Skovbrug. Bd. X); men desuden kan anføres: J. P. F. Bang, Om de nord- og vestjydske Klitters Beplantning (Tidsskr. f. Skovbrug, Bd. XII) og Statistiske Oplysninger om Statskovene i Danmark, udarbeidet af Skovreguleringen, Kbhvn. 1888. 29 I, S; Opgjørelser fulgte, tilvejebragt Oplysning om Størrelsen af det til Skovdyrkning anvendte Areal, idet der den 15. Juli 1881 af Landets samtlige Sogne- og Byraad ved Opgjørelsen af det besaaede Areals Størrelse tillige er søgt bestemt det til Skov (derunder Parker og Lystanlæg) anvendte Areal, samt Skovenes Bevoxningsforhold m. v. Resultatet af disse Undersøgelser offentliggjordes i Statistisk Tabelværks fjerde Række Litr. C. Nr. 4, 1884 og viste, at det til Skovdrift i Danmark anvendte Areal i hint Aar naaede en Størrelse af 372,806 Tdr. Land eller 5,42 pCt. af Landets Totalareal. I de siden 1881 forløbne Aar er dette Areal utvivlsomt voxet betydeligt ved nye Indtagelser af Hede og Klitarealer til Beplantning. Hvormeget denne Forøgelse andrager, lader sig ikke med Sikkerhed angive; men det er utvivlsomt, at de Beplantningsarbeider, der ere foretagne af Staten og Hedeselskabet, indtage en saa aldeles overvejende Del af den siden 1881 stedfundne Forøgelse, at man maa nærine sig det rigtige Tal ved at angive dennes Størrelse. Efter velvillige Opgivelser af nedennævnte tre Institutioner er der siden Juli 1881 tilkultiveret af nyt, ikke tidligere til Skovdrift anvendt Terrain følgende Arealer: Statsskovvæsenet henved 4000 Tdr. Land, under Hedeselskabets Ledelse ca. 10,000 Tdr. Land og under Klitvæsenet over 3000 Tdr. Land. Det til Skovdrift anvendte og med Skov bevoxede Areal maa derfor ved Begyndelsen af 1890 anslaas til mindst 390,000 Tdr. Land eller ca. 6.64 pCt. af det helt eller væsentligst i produktivt Øjemed anvendte Areal og 5,67 pCt. af Landets Totalareal (Søplanen ikke medregnet). Skovarealet androg i 1881 i de enkelte Øvrighedsdistrikter følgende Størrelse: |