Tredie Afsnit: Kapital og Arbejdsløn. I. Nationens Formue. 683 Ved Nationens Formue forstaa vi i denne Forbindelse den I, s: samlede Sum af materielle Værdier, som den danske Befolkning ejer: Værdien af Jorder, Skove, Tiender, Bygninger, Jernbaner, Kreaturer, Redskaber og Maskiner, Varelagere, Indbo m. m. samt kontante Penge og Gjældsfordringer overfor Udlandet med Fradrag af Udlandets Fordringer overfor os. For Tiden omkring Aaret 1884 blev Størrelsen af Nationens Formue opgjort til en samlet Sum af noget over 6 Milliard Kroner. Beløbet fordelte sig over de enkelte Grupper af Formuesdele paa følgende Maade: I de her opregnede Værdier var dog ikke medtaget en stor Mængde Værdier, der staa udenfor Kredsen af de direkte økonomiske Goder, saaledes Militæretatens og Flaadens Værdier, offentlige Bibliotheker, Kunstsamlinger, Museer o. L., da man dels ansaa det for tvivlsomt, om de burde medtages, dels savnede Oplysninger til deres Vurdering. Saadanne Oplysninger ere imidlertid siden for en væsentlig Del komne tilstede, idet det statistiske Bureau har offentliggjort en Række Meddelelser om Værdien af Statens Bygninger og Løsøre i Aaret 1885, og da deriblandt findes de fleste af de ovennævnte Værdigjenstande, der ikke vare medoptagne i Opgjørelsen af Nationens Formue, og da det desuden kan have nogen selvstændig Interesse at kjende disses Værdi, skulle vi her meddele dem. Den samlede Værdi i Aaret 1885 af Blandt de Enkeltheder, der ere samlede i disse Hovedsummer, skal fremhæves følgende: Krigsministeriets Bygninger (Kaserner, Værker m. m.) havde . . 13,5 Mill. Kr. Marineministeriets Bygninger (Kaserner, Værfter m. m.) havde Finantsministeriets Bygninger (derunder Toldvæsenets) havde Justitsministeriets Bygninger (Straffeanstalter, Sindssyge- 13 5 6 Indenrigsministeriets Bygninger (deriblandt de kongelige Slotte Kirke- og Undervisningsministeriets Løsøre var vurderet til. 36 Mill. Kr. 683 De 244,6 Mill. Kr., der ere samlede i disse Vurderinger, angive langtfra Statens samlede Formue; de vigtigste af dennes Bestanddele ere ikke medtagne. Udeladt er saaledes det meste af Jærnbaneværdierne, Domainernes Værdi og Statens Beholdning af Værdipapirer, endvidere de Ejendele, der henhøre under Statsinstitutioner, som ikke optages paa Finantsloven m. m. Paa den anden Side er Statsgjælden heller ikke fradraget. Til en fuldstændig Opgjørelse af Statens Formuestatus mangler der tilstrækkelige Oplysninger; man kan kun i al Almindelighed sige, at selv om Statsgjælden fradrages, vil der forblive et Overskud tilbage af flere Hundrede Millioner Kr.; men det Meste heraf er bunden til en bestemt Anvendelse og giver ikke nogen direkte materiel Indtægt. En stor Del af Statens Ejendele ere, som ovenfor omtalt, ikke medtagne i Opgjørelsen af Nationens Formue, og medtages de, vil det vise sig, at den samlede National - Formue for Tiden omkring Aaret 1884 maa have beløbet sig til henimod 7000 Millioner Kroner. Men hvor stor er National - Formuen nu i 1890? I, 8: 683 Naar man vil forsøge at besvare dette Spørgsmaal, maa det erindres, at en Forøgelse eller Formindskelse af NationalFormuen, ligesom ogsaa af den enkelte Persons Formue, afhænger af to Omstændigheder: Formuegjenstandenes Mængde og deres Pris. Formuen kan voxe baade ved at Gjenstandenes Mængde forøges og tillige ved at deres Pris forhøjes. I lange Tider har begge disse to Omstændigheder virket i Forening til at forøge Formuen, og navnlig har dette været Tilfældet i den sidste Menneskealder. Fra 1848 til omtrent 1864 blev Nationens Formue fordoblet, og fra 1864 til 1884 blev den atter omtrent fordoblet. Formuen voxede, fordi man frembragte mere, end man forbrugte, og fordi man derved skaffede sig en større og en forbedret Mængde af Formuesgjenstande; men Formuen voxede i dette Tidsrum tillige derved, at „Konjunkturerne“ bar opad. Landbrugsformuen t. Ex. voxede, baade fordi man forbedrede Jorden og udvidede de dyrkede Arealer, og tillige fordi de stigende Priser forhøjede Jordens Værdi udover, hvad der skyldtes Jordens Forbedring. Og som det gik med Jordværdierne, gik det med de fleste andre: det hele Prisniveau. løftedes opad, Formuerne regnedes med stadig større Tal. Det var i disse Aar det almindelige, at Værdien af Nationens Formue forøgedes med 150 à 200 Mill. Kr. aarlig. Allerede fra 1875 kom der en Standsning og delvis en Tilbagegang heri, men den varede kun kort, og fra 1879 til 1884 var der atter en rask Opgang i Priserne, og da Nationens Formuestatus blev opgjort for Aaret 1884 (I, S. 683-705), befandt man sig, idetmindste foreløbig, paa Toppunktet. Siden da er man gleden nedefter; alle Priser baade paa Varer og Løsøre og i Forbindelse dermed tillige paa faste Ejendomme ere sunkne meget betydeligt, og Nationens Formue udtrykt i Penge er derved bleven formindsket. Befolkningen har, saa vidt man kan se, i de senere saakaldte „daarlige" Aar arbejdet i samme Omfang som forhen, man mærker ikke nogen synderlig Tilbagegang i den produktive Virksomhed. Hist og her kan det ses at der har været Tilbagegang, men paa andre Omraader har der været Fremgang, 683 og som Helhed har den produktive Virksomhed efter 1884 8: neppe været i Tilbagegang. Folkets Forbrug synes derimod at have været lidt mindre end forhen; det fremgaaer blandt andet af Fortegnelsen over, hvad der aarlig er bleven forbrugt. af indenlandske Varer, og har bl. A. ogsaa givet sig Udslag i en Formindskelse af Statens Toldindtægter. Men naar altsaa Produktionen ikke er formindsket, medens Forbruget snarest synes at være gaaet ned, saa synes Formuen jo at maatte være tiltaget. De statistiske Oplysninger ere desværre saa meget tilbage i Tid, at man i Almindelighed ikke kan eftervise en saadan Udvikling ved Hjælp af dem; men paa de Omraader, hvor Statistiken er ført ned til 1889, viser det sig, at der virkelig har været Fremgang i Formuesgjenstandene. Kreaturstyrken var i 1888 lige saa stor som i 1881, Bygningerne paa Landet saavelsom i Kjøbstæderne og Kjøbenhavn ere blevne forbedrede og ny opførte, det ses af Assurance summerne og af Bygningsskatten, Handelsflaaden, der var gaaet noget tilbage fra 1884 til 1887, er nu atter i rask Fremvæxt, og endelig er efter Alt, hvad der foreligger, Hovedkilden til vort Lands Velstand, vor Jords Produktionsevne, snarere forøget end formindsket; de dyrkede Arealer ere neppe formindskede og Jordens Gjødningskraft er rimeligvis bedre end før, og bl. A. synes ogsaa Landets Frugtbarhedsbalance at være bleven forbedret, : Forholdet mellem Udførsel og Indførsel af de Stoffer, der betinge Jordens Frugtbarhed, stille sig gunstigere end før. Men uagtet der saaledes har været en Fremgang i de Gjenstande, hvoraf Formuen bestaar, saa har dog Formuens Størrelse alligevel været i betydelig Tilbagegang, fordi Gjenstandenes Værdi udtrykt i Penge er bleven mindre end før, og det, Formuen er gaaet tilbage paa denne Maade, er langt mere end det, den er gaaet frem ved Gjenstandenes Forøgelse og Forbedring. Ogsaa paa et andet Punkt har der været en Tilbagegang i Nationalformuen, det er med Hensyn til Balancen overfor Udlandet. I de senere Aar er der rimeligvis bleven solgt langt mere af indenlandske Værdipapirer til Udlandet, end der er bleven kjøbt |