Søren Kierkegaards samlede Værker, Bind 9–10Gyldendal, 1903 |
Almindelige termer og sætninger
Afdød afgjørende altsaa Alvor Apostelen arbeider Armod Barmhjertighed bedrage Bekymring bestandigt bliver blot Christendommen Christus derfor derimod dersom Digteren Dit Liv Døden elske Gud elske Næsten Elskede Elskov og Venskab ethvert Menneske Evangeliet Evige forbarme fordrer forfærdeligt Forhold Formastelighed Forskjel Forstand forstaae forsaavidt fortvivlet Frelse Frygt og Bæven Fuglen faae faaer ganske give Gjeld Gjenstand Gjerning gjøre Glæde Gode gaae gaaer havt Hedenskabet Hedningen hiin Hjerte Hjælp HOFBOGTRYKKER holde hvorledes Høieste Høihed høre Haab igjen jordiske kalde kjender lader lever lidet lige Lige for Lige Lovens Lykke længe lære meest Metamorphosen Modgang muligt Maade maaskee neske netop opbygge Parabelen Rigdom rige Christen Salighed sande Kjerlige seer seire Selvfornegtelse Selvkjerlighed Sjel skee Skjønne Skyld staaer Synd søger saadan saaledes taber tale Tanke Tankestreg Tilgivelse Timeligheden troe Troen troer Trøst tænke uendelig vanskeligt veed Verden verdsligt vide vinde virkeligen væsentligen Øieblik ønske Aandens
Populære passager
Side 150 - os selv lykkelige. Saa have vi valgt et Ord af Apostelen Johannes: »dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner, thi hvo som ikke elsker sin Broder, som han haver seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver seet?
Side 64 - Gud er det rædsomste Selvmord, ganske at glemme Gud et Menneskes dybeste Fald, saa dybt kan Dyret ikke falde. Den anden Form af Formastelighed er den, der paa en forbuden, en oprørsk, en ugudelig Maade vil undvære Gud. Dette er Vantroen. Vantro er ikke aandløs Uvidenhed, Vantroen vil
Side 239 - kommer til at standse, som var det færdigt, og heller ikke saa meget, at Barnet ikke kan overkomme det. Dette er Opdragelsens fromme Sviig; den fortier egentligen Noget; bliver Barnet bedraget, kommer det deraf, at Opdrageren er et Menneske, som ikke kan indestaae for det næste
Side 351 - som den er mild. og omvendt. Og naar nu en menneskelig Opdrager har mange Børn paa een Gang at opdrage, hvorledes bærer han sig saa ad? Til al denne megen Talen og Irettesætten og Ordgyden bliver der naturligviis ikke Tid, og om der var Tid,
Side 307 - Hovedsagen er det dog, at Nøden paa enhver Maade bliver afhjulpen, og at der om muligt bliver gjort Alt for at afhjælpe al Nød.« Saaledes taler Timeligheden, velmenende, og kan nu engang ikke tale anderledes.
Side 145 - Joh. IV, 20. Dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hvo, som ikke elsker sin Broder, som han haver seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver seet?
Side 157 - INDHOLD. I. Forvar Din Fod, naar Du gaaer til Herrens Huus. II. »See, vi have forladt alle Ting og fulgt Dig, hvad skulle vi have?- (Mtth. XIX. 28) - og hvad skulle vi have?
Side 216 - skarpsindige Hemmelighed' Den er en Misbrug af Viden, en Misbrug, som uden videre, i eet Aandedrag vil knytte sit ergo til hvad der som Viden er ganske sandt, og først bliver noget ganske Andet, naar der, bagvendt
Side 67 - som er uden Forskjel, Næsten er den aldeles ukjendelige Forskjellighed mellem Menneske og Menneske, eller er den evige Lighed for Gud — denne Lighed har Fjenden ogsaa. Man mener, at det er et Menneske umuligt at elske sin Fjende, ak, thi Fjender kunne jo neppe taale at see hinanden. Nu vel, saa luk Øiet — saa ligner Fjenden aldeles Næsten; luk Øiet og husk paa Budet,
Side 359 - han hviler i Guds Kjerlighed. En Saadan vil vist ogsaa undgaae at tale til Gud om Andres Uret mod ham, om Splinten i Broderens Øie; thi en Saadan vil helst tale til Gud ene om Naaden, for at ikke dette skjebnesvangre Ord »Ret« skal forspilde ham Alt, ved, hvad han selv fremkaldte, det strenge Lige for Lige.