Meddelelser fra Akademisk architektforening, Bind 3Akademisk architektforening, 1901 |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
12 Øre Porto 50 Øre pr Abonnement Acetylen AKADEMISK ARCHI TEKT AKADEMISK ARCHITEKTFORENING udkommer Aktieselskab Anlæg Annoncer kan indsendes Anvendelse Arbejder ARCHI architektonisk Architektur Areal ARNE-PETERSEN Avertissementsprisen Axel AXEL BERG BEBYGGELSE blive Boulevard 394 Bredgade Bredgade 33 Bygningskunst bør Cementtagsten d'Hrr Ekspeditionens Kontor Etager EUGEN JØRGENSEN Façade findes forskellige Frederiksholms Kanal følgende gamle ganske give Grund gøre Gaard Harsdorffs HELLERUP KIRKE Holmbladsgade indsendes under Adresse Industribygn iste og 15de Kirken Kjø Kjøbenhavn KOCH Konkurrence Krone 50 Øre Kunst Kunstakademiet Kv.-Tom Kvartal kan tegnes Kvartal med Tillæg Købmagergade Licitationen Lokaler Longobarderne Lundbye Lurblæsere Maler T. E. Lundbye MARTIN BORCH MEDDELELSER FRA AKADEMISK Murværk Maade maaske NYE BYGNING Nørrebrogade opført Plan Porto for udenbys PRIVATBANKENS Projekt Præmie RADSTED KIRKE Regensen Rundetaarn Raadhuspladsen Skifer Sted særlig Søjler saadan saaledes Tegninger TEKT FORENING Telf THORVALD JØRGENSEN tænkes Tømrermester Taarnet udført udkommer den iste Udstilling Vesterbrogade Vestergade virkelig Værk øvrigt Aarhundrede
Populære passager
Side 177 - Aar 1901 - skal til at begynde at »søge Aarsagerne« til Elendigheden »for derved muligvis at finde Lægedommen.« Hr. PVJ-K. kommer imidlertid ganske post festum. Længe før han begyndte sine Forskninger, var der nogle Mænd - og navnlig én Mand -, som saa, at Sansen for og Evnen til at gøre Architektur var død som en Sild. - Hvorledes saa f. Eks. Kjøbenhavn ud, det Kjøbenhavn, som var bygget efter 1795 og 1807 og som kun var meget lidt forandret siden da; Fremstiller det sig ikke for Tanken...
Side 50 - Det gælder dog først og fremmest om at faa Helheden — Klumpen — god, thi selv de bedste, de mest glimrende Detailler kunne ikke redde et Hus med daarlige Hovedforhold, medens omvendt en god Helhed, om det lykkes at skabe en saadan, kan nøjes med faa eller ingen Detailler«.
Side 161 - Architekt er langt mere værd end alt det geniale, som han i Reglen slet ikke faar Brug for i de Opgaver, der betroes ham, hvor Fantasien saa overmaade let kan løbe løbsk med ham. Huse og Møbler skal ikke raabe højt og gøre Reklame, thi de skal være hyggelige at bo i og leve med, storladne i stille Værdighed til offentligt Brug.
Side 161 - Architekten at tilegne sig det saaledes, at det bliver hans Ejendom, optaget i hans Person, i hans Smag, i hans Dannelse, at han ikke vil efterligne det gamle, men giver det genfødt, idet han giver sig selv.
Side 255 - Maade. Saaledes har alt for en halv Snes Aar siden Stadsingeniør Ambt projekteret en Udvidelse af Nyborg; for Aarhus er en Plan til Bebyggelse af en Del af Marselisborg Jorder udkastet af Stadsingeniør Ambt og Architekt Kampmann; for Kjøbenhavns Vedkommende foreligger der et Projekt til en Kastelspark; og nu har Odense fornylig ladet afholde en Konkurrence mellem Architekter for to store Arealer".50 Selv København var i disse år præget af et vist vidsyn.
Side 177 - . . . den gode Smag har i Sandhed været hjemløs, siden Traditionen brast . . .« Altsaa: Kunsten er gaaet rabundus og dens Udøvere er Dekadenter og Smagsfordærvere alle til Hobe! Kan der nu siges at være Grund til denne Jeremiade? Kan den Tid, der har frembragt...
Side 177 - ... Samtiden og Eftertiden, at vi med vore fattige Midler og tarvelige Materialier var i Stand til virkelig at frembringe Stemning og Poesi og en Rigdom af Former. Og var end denne Kunst paavirket af Italien, saa var og er den dog national i bedste Forstand, afpasset efter vore Forhold og ikke opstadset etter uopnaaelige Idealer.
Side 255 - Det bliver nu mere og mere almindeligt at der for de større Byer, hvis Udvikling er i stadig Stigen i Tide lægges en ordnet Plan for deres Udvidelse, for at denne kan foregaa paa en smuk og hensigtsmæssig Maade.
Side 86 - Ideer jo ingenlunde konsekvent gennemførte — • heldigvis kan man vist sige -- og ere bragte i Anvendelse i Forbindelse med en Genoplivelse af adskillige ældre, nationale Former fra forskellige Tidsperioder. Kampmann raader over den fineste Detailudformning, Nyrop er mere fantasifuld. For dem begge falder det vanskeligt fuldt ud at beherske Helheden.
Side 86 - Bygningen maa vokse op som en Organisme, hvor Form og Indhold, Indretning og Karakter nøje svare til hinanden. De historiske...