Figarø: journal for literatur, kunst og musik1841 |
Almindelige termer og sætninger
aldeles Arbeide Bahia begyndte behageligt bekjendt Bellona Blik blive Brasilien baade Callao Camacho Choron Consul Dame Dandsen Deel derfor derpaa Dieblik Digte Dine Død Endymion engang faldt Fatima finde forskjellige Fregatten Funchal Følelse følgende første faae Gaden gamle ganske give giøre Glæde godt Goethe Grund Guerillas Gustav gaae gaaer H. C. Andersen havt hende Hilma Hjerte Ho-Fi holdt Hoved Huguenotter Huus høre hørte Haand igjen igjennem iland især Keiseren kjendte Kjærlighed Kjøbenhavn Kongen lade Land ligesom Lima Louvre Lyft Lykke længe laae Madeira Mand meest Montevideo Mozart Musik Mængde maaskee maatte Napoleon Niva næsten ombord Opera Pacome Paris Ramier Reise sagde Sandhed Sang Scene seer sidste skjønne smukke snart So-Sli ſom Sted stod strar stærk staaer svarede Syke ſaa saadan saae saaledes Talma Taushed Tert Theatret Toppl traadte tydske tænke Ulfeldt Valparaiso veed viste Aand
Populære passager
Side 61 - Stoffe aus fernen Himmelsstrichen, vergangenen Zeiten und fremden Völkern zu entlehnen, und auch im ganzen und großen der Mythologie, den Sitten und Institutionen ihre historische Gestalt zu bewahren; zugleich aber muß er diese Gestalten nur als Rahmen seiner Gemälde benutzen, das Innere dagegen dem wesentlichen tiefern Bewußtsein seiner Gegenwart in einer Art anpassen, als deren bewundrungswürdigstes Beispiel bis jetzt noch immer Goethes „Iphigenie
Side 63 - Ein allegorisches Wesen, wie sehr demselben auch menschliche Gestalt gegeben werden mag, bringt es weder zu der 'konkreten Individualität eines griechischen Gottes noch eines Heiligen oder irgendeines wirklichen Subjekts: weil es die Subjektivität, um sie der Abstraktion ihrer Bedeutung kongruent zu machen, so aushöhlen muß, daß alle bestimmte Individualität daraus entschwindet.
Side 221 - Es droht die Kunst, vom Schauplatz zu verschwinden, Ihr wildes Reich behauptet Phantasie, Die Bühne will sie wie die Welt entzünden, Das Niedrigste und Höchste menget sie; Nur bei dem Franken war noch Kunst zu finden, Erschwang er gleich ihr hohes Urbild nie, Gebannt in unveränderlichen Schranken Hält er sie fest, und nimmer darf sie wanken.
Side 219 - Einheim'scher Kunst ist dieser Schauplatz eigen, Hier wird nicht fremden Götzen mehr gedient, Wir können mutig einen Lorbeer zeigen, Der auf dem deutschen Pindus selbst gegrünt; Selbst in der Künste Heiligtum zu steigen, Hat sich der deutsche Genius erkühnt, Und auf der Spur des Griechen und des Briten Ist er dem bessern Ruhme nachgeschritten.
Side 61 - Individualität das vollständigste Recht widerfahren lassen. In dieser Weise ist es dem Künstler allerdings erlaubt, seine Stoffe aus fernen Himmelsstrichen, vergangenen Zeiten und fremden Völkern zu entlehnen und auch im ganzen und großen der Mythologie, den Sitten und Institutionen ihre historische Gestalt zu bewahren, zugleich aber muß er diese Gestalten nur als Rahmen seiner Gemälde benutzen, das Innre dagegen dem wesentlichen tiefern Bewußtsein...
Side 165 - Hvormange samlede sig ikke der, af Alt hvad Nationen i to Generationer har at opvise af Herligt og Udmærket! I denne Kreds, under dette lave Tag, hvor Meget er der ikke grundlagt, der siden har spiret og baaret Frugt, ligesom...
Side 73 - Interessante forbi; hvad dette angaaer, da staaer det jo Enhver frit for at blive paa hvilken Station han vil, og der see sig om til den næste Vognrække kommer; og hvad det angaaer, at al Reise-Poesi forsvinder, da er jeg af en aldeles modsat Mening. Det er i de snevre, fuldpakkede Reisevogne og Diligencer, at Poesien forsvinder, man bliver her sløv, man plages i den bedste Aarstid af Støv og Hede, og om Vinteren af slette Veie; Naturen selv faaer man ikke her i større Portioner, men vel i længere...
Side 69 - Da mange af mine Læsere ikke have seet en Jernbane, vil jeg først see at give disse et Begreb om en saadan. Vi ville tage en almindelig Landevei, den kan løbe lige, den kan slaae en Bugt, det er det samme, men jevn maa den være, jevn som et Stuegulv, og derfor sprænge vi ethvert Bjerg, som stiller sig for den, vi...
Side 73 - Plankeværk, som jeg saae 85 forkortet til en Stang, sagde en Mand ved Siden af mig: "see nu ere vi i Fyrstendømmet Cothen...
Side 69 - S bygge paa stærke Buer en Bro over Sumpe og dybe Dale, og naar da den jevne Vei er for os, lægge vi der, hvor Hjulsporene ville gaae, Jernskinner, om hvilke Vognhjulene kunne gribe fat. Dampmaskinen spændes foran med sin Mester paa, der veed at styre og standse den, Vogn kjædes ved Vogn med Mennesker eller Qvæg, og saa kjører man.