Gamle og nye noveller (6), Bind 6Lindhardt og Ringhof, 18. jan. 2021 - 265 sider Sjette del af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Stambogsblad" samt novellerne "Maskeraden", "Høstferierne", "Hævnen", "Sildig Opvågnen", "Leonore", "Julianes giftermål" , "De tre helligaftener", "Marie" og "Valdbypigen". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 30
Side
... Datter, en tiaars forvildet Tøs, erklærede engang reent ud, at naar Marie nu ikke kom hjem den Dag eller den Dag, saa vilde hun hen og blive der, til hun fik hende med. „Er Marie endnu ikke kommen hjem?“ spurgte baade de ældre og de ...
... Datter, en tiaars forvildet Tøs, erklærede engang reent ud, at naar Marie nu ikke kom hjem den Dag eller den Dag, saa vilde hun hen og blive der, til hun fik hende med. „Er Marie endnu ikke kommen hjem?“ spurgte baade de ældre og de ...
Side
... Datter, og ere de ikke de allerbedste, saa ere de dog bedre end slet ingen. Der er ingen Tvivl om, at Jomfrue Smidt jo er bortført imod hendes Vidende og Villie af den ........ ske Gesandt, og formodentlig til hans Landsted, om han har ...
... Datter, og ere de ikke de allerbedste, saa ere de dog bedre end slet ingen. Der er ingen Tvivl om, at Jomfrue Smidt jo er bortført imod hendes Vidende og Villie af den ........ ske Gesandt, og formodentlig til hans Landsted, om han har ...
Side
... Datter ved? “ — Det sagde jeg ham altsammen; dog fortaug jeg, af en naturlig Takt, at jeg kjendte Amazonen, hendes virkelige Kjøn og Navn. Jeg yttrede derimod: at hun aabenbarlig ikke var i Forstaaelse med denne Seelenverkoper af en ...
... Datter ved? “ — Det sagde jeg ham altsammen; dog fortaug jeg, af en naturlig Takt, at jeg kjendte Amazonen, hendes virkelige Kjøn og Navn. Jeg yttrede derimod: at hun aabenbarlig ikke var i Forstaaelse med denne Seelenverkoper af en ...
Side
... Datter skulde være bortført af Ministeren. Dette var en Efterretning af stor Vigtighed for min Fyr — thi han var ogsaa et Medlem af Nyhedskræmmerlauget — og hurtig forlod han mig, for paa behørige Steder at føre disse friske Vare ...
... Datter skulde være bortført af Ministeren. Dette var en Efterretning af stor Vigtighed for min Fyr — thi han var ogsaa et Medlem af Nyhedskræmmerlauget — og hurtig forlod han mig, for paa behørige Steder at føre disse friske Vare ...
Side
... Datter og lille Dattersøn, og jeg kjørte paa en anden Vogn noget bagefter hine. — Hvad Veiret angik: da var det klart og smukt, og en frisk Vestenvind medførte intet af den Kulde, mod hvilken Qvartus vilde beskjærme sig ved indvortes ...
... Datter og lille Dattersøn, og jeg kjørte paa en anden Vogn noget bagefter hine. — Hvad Veiret angik: da var det klart og smukt, og en frisk Vestenvind medførte intet af den Kulde, mod hvilken Qvartus vilde beskjærme sig ved indvortes ...
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter Barn begyndte blinde blive blot Bordet baade Dame Datter Degnen derpaa Doctoren Død Døren Eder Elsker engang Fader faldt fandt flere Frue Frygt følge før første faae gamle Gang ganske Gerhard give Glæde godt greb Greven gaae hende Herredsfogden hiin Hjerte holdt Hovedet hverandre hvilket høre hørte Haand idet igjen intet kalde kjendte Kjerlighed kort lagde Land langt levende lige ligesaa lille Lyst længe løb lød Mand Marie Menneske mørke Maade maae maatte nogle næsten naadige ofte Pige rejste Ridder raabte sagde sagt Sandet satte seer Sejer Selskabet si’er Side siden sidste Skibet skjønne slet snart spurgte Sted stod strax stærk svarede Svaret svarte Søn saadan saae saaledes tale Taushed tilbage traadte tænkte unge veed vendte videre vidste virkelig vise viste vore Øjne