rædsomme Eder, ledsaget af en forvirret og vanvittig Krigsdands, og saa var det hele forbi. Fem Minuter efter var Alting stille, og den blodbestænkte Redakteur og jeg sad alene og saa paa Ødelæggelsen omkring os. „Naar De bliver lidt vant til det, vil De nok synes om Pladsen," sagde han. " „Jeg troer virkelig, De maa have mig undskyldt," bemærkede jeg. Naar der er gaaet nogen Tid, kunde jeg maaskee nok skrive, saa De vilde synes om det, ja, naar jeg havde faaet nogen Øvelse og rigtig havde lært Sproget, saa er jeg vis paa, at jeg kunde. Men for at tale rent ud, saa har denne ildfulde Stil sine Ubehageligheder, og en Mand er saa udsat for at blive afbrudt; det kan De jo se paa Dem felv. Et kraftigt Sprog tjener til at henrive Publikum, det kan ikke nægtes; men seer De, jeg holder ikke af at vække den Opsigt, som Sligt fremkalder. Jeg kan ikke skrive rigtig mageligt, naar jeg bliver afbrudt saa tidt, som Tilfældet har været i Dag. Jeg synes ganske godt om Pladsen her, men det er mig ikke rigtig behageligt at være alene for at tale med Folk, der komme i Redaktionsanliggender. Jeg indrømmer, at det Hele har noget Nyt ved sig, og det er paa en vis Maade ogsaa ganske underholdende, det kan jeg heller ikke nægte, men Glæderne ere ikke ligelig fordelte. En Herre skyder efter Dem gjennem Vinduet og saarer mig. Der falder en Bombe ned igjennem Skorstenen til Ære for Dem, men hele Kakkelovnsdøren ryger i Halsen paa mig; der kommer en Ven ind for at verle Komplimenter med Dem, men han skyder en saadan Mængde Huller i mig, at mit Skind ikke kan holde mine Principer mere. De gaaer hen for at spise til Middag, og imidlertid kommer Jones med sin Ridepidsk, Gillespie kaster mig ud af Vinduet, Thompson river mine Klæder istykker, og en fuldstændig Fremmed tager min Scalp med en gammel Bekjendts hele elskværdige Ugenerthed; og inden fem Minuters Forløb give alle Statens Kjæltringer Møde, fuldstændig kampberedte og tage Livet af de førgelige Levninger af mig, bare ved at vise deres Tomahawker Alt i Alt, saa troer jeg aldrig at have havt det saa livligt som i Dag. Ja, det er virkelig sandt, og jeg kan godt lide Dem personlig, ligesom jeg i høi Grad beundrer den rolige Maade, paa hvilken De forklarer Deres Forretningsvenner Et og Andet; men De maa huske paa, at jeg ikke er vant til det. Følelserne her i Syden ere altfor bevægelige, Gjæftfriheden her i Syden er altfor overstrømmende. De Notitser, som jeg har skrevet idag, og i hvis kolde Sætninger De med mesterlig Haand har indskudt de glødende Ord, der ere betegnende for Journalistiken i Tennessee, ville bringe Røre i en ny Vesperede; hele den omtalte Bande af Journalister vil indfinde sig; de ville være meget glubende Allesammen, og de ville naturligvis have den største Lyst til at sluge mig til Frokost; jeg ftal derfor have den Ære at sige Farvel! Jeg har ingen Lyst til at være nærværende ved de forestaaende Festligheder; jeg er kommen herned til Syden for min Sundheds Skyld, og jeg reiser nu tilbage af samme - Grund, og det saa hurtigt som muligt. Det journalistiske Liv i Tennessee er mig som sagt altfor livligt." Saa fagde vi hinanden Farvel, idet vi gjensidig beklagede, at vi maatte stilles, og jeg lagde mig ind paa et Hospital. Selv om nu ikke Haandgranater, Muurften, Ridepidske og Revolvere høre til de Ting, der daglig ere i Brug paa et Redaktionskontor i Amerika, saa er det dog afgjort, at Tonen i visse Blade undertiden ligner den, som Mark Twain studerede i Tennessee, og for at give fine Læsere et haandgribeligt Bevis derpaa har han som Motto over den her oversatte Skizze sat et Citat af et blomstrende amerikansk Blad; det lyder saaledes: „Medens han (en Redakteur i den modsatte politiske Leir) nedskrev sit første Ord, medens han satte Prikker over sine t'er og satte Streger over sine t'er, vidste han, at han var i Begreb með at udklække en Beskyldning, der var gjennemsyret af Nederdrægtighed, og som dampede af Falskhed." Det er disse og lignende Brøft i den store Republik, som Mark Twain altid har svunget Satirens Svøbe over, og hvis han vil vedblive paa samme Maade, vil hans Pen altid kunne være i travl Bevægelse. a Mark Twain har fornylig atter besøgt Europa, idet han af »New York Herald for en betydelig Sum blev engageret til at følge Shahen af Persien paa dennes Reise. Hans Breve vrimlede af Morsomheder, og man kan ikke nægte, at der fra et republikansk Standpunkt er noget Rigtigt i, at »Herald "s Redakteur fender fit Fødelands store Satiriker for at følge „Kongernes Konge“ paa hans Besøg ved de forskjellige Hoffer. Robert Watt. 1 1 |