Optegnelser om GisselfeldA.P. Bang, 1868 - 524 sider |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Adam Levin Knuth Afgift Alen altsaa ansat Arvinger Assendrup Aversie bestemt boer Braaby Byen Byer bygh Bønderne Christian Danneskjold-Samsøe Conventualinder Danneskjold-Samsøe Deel deelt Død eiede Eiendomme Eier endeel erholdt findes fj 1 alb Forhold Forordningen Frands Lykke Frederik følgende første faae giffuer Gisselfeld Gisselfeld Hovedgaard Gisselfeld Kloster Gisselfelds Gods Gjeld Godset Godsforvalter Grev Gyldenløve Gaarde haffwre Hartkorn Hasle havt hendes Henrik Gjøe Herlufmagle Hesede Hesede Skov Hoveriet hørte Indtægter Jens Johan Oxe Jordegods Jorder Kai Lykke Kirke kjendes Kjøbenhavn Kongen Kongsted Kongsted Sogn Land Landgilden Levetofte marck Matr Matriklen Matriklen af 1690 Mølle maatte Niels Nielstrup oc gesterii Olstrup Overdirecteuren Oxes Peder Oxe Pedersen Porsmosen pund byg Rønnede Samsøe sk 1 fj Skjøde Skouf Skov Skovskyld Sogn solgt Spragelse Søtorup saadan saaledes Testrup thennd tr 4 sk Troelstrup Tybjerg Tybjerggaard Tønder Ulse Ulse Sogn Vesteregede ældre Aarhundrede
Populære passager
Side 505 - Syvende, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers. Hertug udi Slesvig...
Side 511 - Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark, De Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg...
Side 127 - Etatsraad Rasmussen har med Hensyn til Gisselfeld Gods paa Peder Oxes Tid bemærket, at ved Omdeling af Jorderne til nogle Byer og forskjellige Gaarde ere Afgifterne blevne forandrede, men som det synes uden i det Hele at være forøgede. «Af flere Gaarde paa Godset vare Afgifterne ved Peder Oxes Død i 1575 ganske saaledes, som de havde været i 1527, af andre vare de tilsyneladende lavere, for nogle Gaardes Vedkommende derimod højere, uden at Grunden hertil kan opgives.
Side 229 - Brugerne at erhverve det Fornødne til at holde deres Bedrift igang og til deres og Families daglige Underhold, endsige til Udredelse af Skatter og Afgifter. Af Sædudbyttet blev Tiendedelen afgiven paa Marken til Tiendeeierne, og Resten maa i Reglen antages at være medgaaet til Saa- og Fødesæd, samt til den aarlige Landgilde; i mange Tilfælde har den næppe kunnet strække hertil.
Side 319 - AAR LOED PEDER OXE THENDNE GAAR FLYTTE OCH BYGGHE AF NY SOM HA(N)D HER STAAR SEGH OC SINE ARVINGHE TNIL NYTTHE GVDT VNDNE THENNOM ATH BYGGHE OC BOE OCH SAA I VERDEN ATH VERE ATH THEDT BLIFFVER THENNOM THIL/ FREDT OCH ROE OFVER ALDT THING/ THIL GVDTZ ÆRE Indskriften er således mere fantasifuld end flertallets, selv om den ikke giver mange oplysninger.
Side 311 - Punkt fuldkommet er. Saa tog Du i dend sure Skaal Mit Vellyst-fulde Synde-Maal! Jeg drak aff Adam Synden først. Men Du fik Gifften i din Tørst. Des har Jeg Trøst i Hierte-Rood, At Jeg en ævig Glæde-Flood For din dend sure Drik skal faa, Fra Lammets Fryde-Strøm og Aa. Der effter JEsus gav et Raab, Ald fuldt aff Livsens store Haab, Hand sagde : Fader i din Haand Befaler Jeg min Siæl og Aand. Det Ord, det Ord sig trenger ind Udi mit Hierte, Siæl og Sind, Gid det og blive sidst det Ord Jeg tale...
Side 492 - Forbydende alle og enhver herimod eftersom foreskrevet staaer, at hindre eller i nogen Maade Forfang at giøre, under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slott Friderichsberg d.
Side 128 - ... for en Del Gaarde. Kun for ét Tilfældes Vedkommende kan man ved en anden Kilde oplyse om Grunden til Forhøjelsen, i det der nemlig var lagt et Vænge til Ejendommen. "Tingsvidnet viser, hvorledes Landgilden af en fra ældre Tid skyldsat Ejendom tilsyneladende kunde foreges, uden at dette virkeligt skete, og giver derved et Vink om, hvor varsom man maa være med at drage Slutninger af Uoverensstemmelser, der findes i gamle Jordebøger
Side 256 - At banke en Bonde kan aldeles ikke forbedre hans Tilstand, men ved dette Middel kan jeg bringe den Frygt i ham, at han ikke tør tale, omendskjøndt han havde Noget retmæssig at klage over mig.
Side 90 - Penge at regne, derfor kjøber den for Eders og Eders gode Børns Skyld. Jeg formoder at tjene Tak af Eder derfor i L;ungden, thi Ingen skal mig medrette eftersige, at jeg jo gjerne vil være paa Eders Gavn og Bedste.