Dania: tidsskrift for dansk sprog og litteratur samt folkeminder; udgivet for Universitets-jubilæets danske samfund, Bind 1Lybecker & Meyer, 1892 |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
adjektiv allitteration almindelig altså Anglo-Cimbr arbejde Beowulf betegner betydning bliver bruges Brynhild bægge Dania Dannevirke derfor Dialectus digt digtning død enkelte exempler Feilberg findes folkedigtning folkeetymologi folkeminder folkesagn folkeviser Folklore forbindelse forekommer forhold form forskellige forståelse fortæller følgende føre förste gamle ganske giver grund Gråsten guld göre går Hagerup hedder helt hende hjem hyppig höj hører håndskr igennem Johan Peter Koch jvfr jysk kaldes kender kong konsonant kæmpe Lackmann lader levende ligesom lydskrift længere læsere mand middelalderen mærke Møller måde mål måtte nordiske næppe nærmere næsten opfattelse oprindelige OTTO JESPERSEN oversættelse plattyske Præsten røver sagde skrædderen sagn sammenstilling sammensætning sidste Sigurd sikkert Skattegr skatten skik skrædder smeden sprog Starkad sted stemmeløse sten stærkt Svend sværd synes særlig sætning Sønderjylland sønderjyske tautologi tautologiske tilfælde træk tysk udtale udtryk undersøgelse virkelig viser vokal ældre årh århundrede
Populære passager
Side 158 - Døttre to : saa trange Lykke saa monne de f'aa. Den ældste tog den yngste om Hånd: Kor. Og foer de vide om Verden. Anden Sanger. Den ældste tog den yngste om Hånd: saa ganger de til Kong Malfreds Land. Kong Malfred kom fra den Stævne hjem. Kor. Og foer de vide om Verden. Første Sanger. Kong Maltred kom fra den Stævne hjem: Marstis Datter gaar hannem ud igjen: „Hvadsens Kvinder monne I være?
Side 80 - Dorthea Han vilde ikkun see. Mon nogle Miles Færd Vel være saadan Larm og saadan Fare værd? Hvi skulde denne Mand saa stor Anfægtning lide, Saa ofte fristes, og i sure Æbler bide, Nu stolte Bølger see sig true paa sit Liv, Nu staae i Fare for at døe for Morder-Kniv, Nu udi en Fortred, nu i en anden falde?
Side 14 - Walter Gregor, Notes on the Folk.-Lore of the North-East of Scotland (London, 1881...
Side 179 - Il se marie rarement, mais il est fringant près des jeunes filles, vantard et peureux. S'il a un domicile fixe, il ne s'y trouve guère qu'au plus fort de l'été; le reste du temps, son existence nomade s'écoule dans les fermes qu'il parcourt et où...
Side 155 - Vore Folkeviser fra Middelalderen. Studier over Visernes Æsthetik, rette Form og Alder.
Side 89 - Et deposuit ea 40. et tulit baculum suum, quem semper habebat in manibus, et elegit sibi quinque limpidissimos lapides de torrente et misit eos in peram pastoralem, quam habebat secum et fundam manu tulit et processit adversum Philistheum.
Side 317 - Myth., 1. 202. når tiderne har været trange eller store farer har truet, kostbare menneskeliv er også blevne offrede. På Jyllands vestkyst siges, at havet vil have årligt offer for ikke at bryde ind over landet, og at man derfor i gamle dage havde for skik, hvert år at udsætte et lille barn i en tønde, eftersom der ellers tit påfulgte store ødelæggelser. 1 I Kristensens sagnsamling er der en nojere redegorelse: Vesterhavet er slemt til at æde sig ind i klitterne og har mangt et sted borttaget...
Side 283 - Sted, vesten om Viborg lader han tage. og kommer med Landevejen efter Knudstrup og Klode Mølle. Da han endelig kom ned efter Engesvang til, lagde han sig i Ly for en Bakke og spiste et Stykke tørt Brød. Nu blæser det lidt. og saa hørte han noget, der klamrede. Da han saa...
Side 285 - Aftenen, da han brugte dem til at lægge 64 under Hovedet, og de fyldte for meget, men i hans Hjavhed glemte han jo at tage dem med sig. Siden var Skomageren ikke syg, og saa er vi færdige med den Historie.
Side 185 - Da det rygtedes, hvordan drengen var bleven frelster, så blev det siden skik her på vort land, at skrædderne sidder på bordet at sy. Men skrækken har de ligevel i blodet endnu, kan tro, den kan de ikke så nemt blive kvit. Når de hører doren gå, drejer de...