Dania: tidsskrift for dansk sprog og litteratur samt folkeminder;udgivet for Universitets-jubilaeets danske samfund, Bind 8

Forsideomslag
Lybecker & Meyer, 1901
 

Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse

Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.

Udvalgte sider

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 221 - Et puis j'ay voulu faindre quelques noms tout exprès pour vous monstrer qu'il ne faut point plorer de tout cecy que je vous compte, car peult-estre qu'il n'est pas vray.
Side 214 - Ma fill' ne l'vous puis plus celer, Renaud est mort et enterré. » — « Puisque le roi Renaud est mort, Voici les clefs de mon trésor, Prenez mes bagues et joyaux, Nourrissez bien le fils Renaud. « Terre ouvre-toi, terre fends-toi, Que j'aille avec Renaud, mon roi ! » Terre s'ouvrit, terre fendit, Et si fut la belle englouti'.
Side 102 - Godtkjøb paa i disse Tider. I vil stryge mig om Munden med Eders Naade, indtil I faaer alle Pengene bort, og I blir mine Naader igjen.
Side 91 - ... hende, som de toge ved Klinken og kom saa ind til ham, ligesom de andre, »som en Vind ad Døren«, da han laa alene i Sengen«. — I det sidste Forhør blev hun spurgt om, hvorledes de kom i KatteSkikkelse; da svarede hun, at hun smurte sig med Tjære, saa blev hun til en Kat, og at de kunde gjøre Tjære af en død Kat«. »Hvor de fik den Tjære fra«?
Side 17 - Nu gy, dwalend in den vreemde, Rust u zoekt in Hollands beemde, Hartlijk U het welkom toe. Doen, als onverstaanb're Runen, Taal en schrift aan U zich voor, Klinkt mijn zang ook vreemd in 't oor Aan den zoon van 't verre Funen, O! des Dichters Taal is een: Taal, die uit het hart komt stroomen, En door 't harte wordt vernomen : — En die Taal is ons gemeen.
Side 224 - W. Schmidt, das Jahr und seine Tage in Meinung und Brauch der Rumänen Siebenbürgens.
Side 16 - Onbekend, gesmaad, verstooten Dwaalde een hulploos kieken rond Over Funens vruchtb'ren grond, Rijk van stroom en beek doorvloten.
Side 103 - Hvorledes Verden sig for ham kand snoe og vende; Maa skee den Kat forgiordt af sin Stivmoder er, Og blir til Mands igien, som man heel ofte seer, En slig en Protheus man icke let kand drille, Hand tusind Kendelser sig kunde forestille.
Side 91 - En Kone i Hadsten, Anne Rasmusdatter, bragte hende dertil en Gang, de vare samlede; Fanden kom til dem i en tændt Brand og spurgte, om hun vilde lære »den Kunst«, hvortil hun svarede Ja; saa forsvor hun Daab og Kristendom; da var hua sytten eller atten Aar gammel ; hun har vel villet gaa til Kirke, men veed ikke, hvordan det har været«.
Side 16 - Maar, in spijt van druk en stremming, 't Leefde en groeide en wies in kracht, En vloog op eer 't iemand dacht En vervulde zijn bestemming. Vol verbazing zag men 't aan, Hoe 't veracht en hulploos kieken, Thands, met uitgespannen wieken, Opsteeg als een zilv'ren zwaan. Ons ook, aan des Aemstels boorden, Ons ontging de weérgalm niet Van uw zacht en roerend lied, Zilv'ren Zangzwaan van het Noorden!

Bibliografiske oplysninger