Over Skagerrak: En beretning om inspiration, planlægning og gennemførelse af sejlads over SkagerrakPeter Gorm Larsen, 9. aug. 2014 - 256 sider Bogen handler om, hvordan forfatteren er blevet inspireret til at sejle som barn. Vi følger lysten til vand og drømmen om at krydse Skagerrak fra den nordjyske vestkyst. Det beskrives, hvordan to unge mennesker mødes på en gammel skonnert og bliver forelsket. Vi følger siden familiens sejladser i kanoer, kajak og en mindre sejlbåd. De 3 børn og forældrene bliver et kort øjeblik kendt i Danmark og kommer på TV, i aviser og ugebladene, fordi de vinder en konkurrence udskrevet af Danmarks turistråd. Sammen har de padlet rundt om Limfjordsøen Mors i en kano. Endelig anskaffes et havgående skib. Det er en 30 fods gammel Sagitta fra 1967 købt for 125.000 kr. Det beskrives, hvordan det gamle skib sættes i stand og hvilke problemer der er forbundet med restaureringen. I sommeren 2013 sejler forfatteren alene mand over Skagerrak for at realisere sin barndomsdrøm. Siden støder konen til. Turen i den norske og svenske skærgård beskrives detaljeret. I særlig grad turen igennem Blindleia mellem Kristiansand og Lillesand. Lige før hjemhavnen Thisted opstår der dramatiske begivenheder med det gamle skib, og historien ender med en regning på 130.000 kr. Bogen er fyldt med mange flotte farvefotos af fartøjer, sejladser, hav og skærgård. Kort og sejlanvisninger kan hjælpe læseren til selv at drage på tur i kano, kajak eller båd. I bogen er der mange kilder på litteratur herunder gratis litteratur, der kan læses på nettet. Der er f.eks. henvisninger til mange sejleberetninger, eventyr, bådbøger, sejleanvisninger, navigation, vejrudsigter og mere teknisk litteratur om bådmotorer, el og restaurering af gamle skibe. Litteraturen er dansk, men også international, dvs. der er værker på engelsk, tysk, svensk og norsk. Håbet med bogen er, at den kan give læseren inspiration til at komme ud at sejle uden at have en stor bankkonto. Selv en ung børnefamilie kan sagtens komme på vandet for små penge. Forfatteren er 49 år, bor i Thisted, gymnasielærer og har haft sølvbryllup med den pige, han mødte på skonnerten Bonavista. Tog duligheds- og VHF-bevis som 17 årig i Frederikshavn. Er siden blevet Yachtskipper af 3. grad. Bådene der omtales er hhv. en Junker 22 og en Sagitta 30. Bogen kan købes på Google Play og læses på smartphone, tablet eller computer.
|

