Niels Klims underjordiske reiseJ. H. Schubothe, 1867 - 342 sider |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Academiet Adelsbrev adskillige aldeles altsaa Anseelse Arbeide Astronom Baccalaureus begyndte bekiendt bestandig blive Byen deels derfor Doden domme Drom Dyder eengang Embeder endog endskiondt Europæerne Exempel faldt Fiender Firmamentet folgende formedelst forskiellige forste Fyrsten Fyrstendom faae gamle ganske Gesandt giorde giore giort give gaae havt hendes hiem Hierte holdt horte Hoved Huus iblandt igien igiennem Indbyggerne især JENS BAGGESEN Jorden kaldes Keiseren kiende Kion KLIM Klode kort Land Leilighed lige ligesaa Love Lykke Lægemiddel lægge længe lærde lære lærte Mand MARTINIANERNE martinianske meer meest Mennesker MIKROK Monarkie Mærke mærkede Maade maatte Nation nogle næsten offentlige Philosopher Planeten NAZAR Potu Potuanerne QVAMA Qvamiterne Regieringen Reise Religion Raad Raadsherrer sagde sande SANDVIG Siel Skabning Skiebne Skik slige snart spurgte Staten Straf strax svarte syntes Sæder sætte saae saaledes Saasnart Tanaqviterne Taushed Ting TINIANERNE troe Træer tænkte underjordiske Verden Vert Videnskaber visse Øine Aarsag
Populære passager
Side 35 - Severins Datter, som er en veltalende vittig og fornuftig Pige, førte Sager, isteden for hendes dumme Fader? maaskee Lovkyndigheden ikke endda vilde tabe saa meget derved, og Retfærdigheden sieldnere falde i Besvimelse. Jeg gik videre i mine Betragtninger, og tænkte paa den Hurtighed, hvormed man...
Side 116 - Tilboielighed, og jeg begav mig i Begyndelsen af Poppel-Maaneden paa Reisen. Alle de Ting, som nu folge, ere saa forunderlige, at man lettelig kan fristes til, at holde dem for lutter Tankespil og blotte, poetiske Opfindelser, især da de physiske og moralske Forskielligheder, jeg bemærkede paa min Reise; vare saa store, at man, ved at forestille sig Forskiellen imellem de langtfra hinanden adskilte Folkeslag paa vor Klode, kun kan giore sig et meget svagt Begreb om samme.
Side 261 - Thi Intet i Verden er saa skikket til at holde Almuen i Lydighed, som den Fordom, den har om sin Bestyrers ædlere Natur og glimrende Herkomst.
Side 264 - Kulden; men disse bære de i Almindelighed under Armen, endogsaa midt om Vinteren, hvilket forekom mig ligesaa naragtigt, som om jeg saae Nogen gaae igiennem Byen med sin Kappe eller sine Buxer i Haanden, og udsætte Legemet, de skulde bedække, for Luftens Umildhed.
Side 321 - Han blev over dette Særsyn, — Som den, der, truffen af et Lyn, Staaer henrykt uden Liv, og stirrer uden Syn — »Jeg seer min KLIMS Ansigt igien!
Side 56 - Indfald, nødvendig maa svækkes. Hillemænd! tænkte jeg ved mig selv, hvorledes vilde det gaae her med vor Klodes Projektmagere, der under Skin af det Almindeliges Tarv og Landets Beste, hver anden Dag pønse paa nye Forordninger til deres egen Fordeel? Vi...
Side 196 - Thi alle MARTINIANERNE ere letsindige, forfiasede og sladdervorne; de tænke aldrig længer end fra Næsen til Munden, og lade Tungen uophorlig lobe. Jeg blev tilsidst fort ind i et lille Kammer, hvor Aftensmaden stod færdig, og da jeg havde spiist lidet, viste man mig, hvor jeg skulde ligge.
Side 132 - Kion svarer til sit Navn, hvor Konerne saa ganske blindt adlyde deres Mænds Befalinger, at de meget mere synes at være Maskiner eller Automater, end med fri Villie begavede Skabninger...
Side 189 - Ene traadde frem af Kredsen efter den Anden, og tiltalte mig med de Ord: PUL ASSER! Da de meget ofte havde gientaget denne Velkomst, svarede jeg dem omsider det samme, hvorover de brode ud i Skoggerlatter, og ved adskillige loierlige Gebærder gave tilkiende, hvor inderlig dette gottede dem, at hore mig gientage disse Ord.
Side 322 - Derpaa bad han mig at aflægge mine underjordiske Klæder, og at ombytte dem med andre; og siden viste han alle dem bort, som kom af Nysgierrighed, for at see JERUSALEMS SKOMAGER, og foregav, at han var igien i en Hast forsvunden. Ikke destomindre udbredte dette Rygte sig i en Hast over det hele Land, og alle Prækestole...