Urania: aarbog for 1844

Forsideomslag
H.I. Bing, 1843 - 284 sider
 

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 101 - Den, der blot vil haabe, han er feig; den, der blot vil erindre, han er vellystig; men den, der vil Gjentagelsen, han er en Mand, og jo fyndigere han har vidst at gjøre sig den klar, desto dybere Menneske er han. Men den, der ikke fatter, at Livet er en Gjentagelse, og at dette er Livets Skjønhed, han har dømt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der og vil hænde ham, at omkomme; thi Haabet er en vinkende Frugt, der ikke mætter, Erindringen er en kummerlig Tærepenge, der ikke mætter;...
Side 101 - Skjønhed, han har dømt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der og vil hænde ham, at omkomme; thi Haabet er en vinkende Frugt, der ikke mætter, Erindringen er en kummerlig Tærepenge, der ikke mætter; men Gjentagelsen er det daglige Brød, der mætter med Velsignelse. Naar man har omseilet Tilværelsen, da skal det vise sig, om man har Mod til at forstaae, at Livet er en Gjentagelse, og Lyst til at glæde sig til den. Den, der ikke har...
Side 101 - ... at Livet er en Gjentagelse, og at dette er Livets Skjønhed, han har dømt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der og vil hænde ham, at omkomme; thi Haabet er en vinkende Frugt, der ikke mætter, Erindringen er en kummerlig Tærepenge, der ikke mætter; men Gjentagelsen er det daglige Brød, der mætter med Velsignelse. Naar man har omseilet Tilværelsen, da skal det vise sig, om man har Mod til at forstaae, at Livet er en Gjentagelse, og Lyst til at glæde sig til den.
Side 162 - Ei høres Lyd eller Stemmer; Kun Tanken sporer en stille Sang, Som Øret ikke fornemmer. Hos mig du lever et Liv, som svandt, Du lever med Guder og Helte, Hvis forklarede Skikkelser Sagnet bandt Til mit brede, funklende Belte. Her Fablens Konger og Dronninger staae, Med dens Udyr, Drager og Slanger, Hvis Navne lød fra den oldtidsgraa Totusindaarige Sanger.
Side 248 - Ingen enten læser eller synger, dem kjender hun paa sine Fingre, men hun har ikke i mindste Maade holdt Skridt med Tiden; hun er som falden ned fra Himlen. Hvad mener du? Iforgaars, da vi vare i Theatret hos Italienerne, kunde hun slet ikke forstaae Lucrezia Borgia.
Side 102 - Overgangen",* i høi Grad at paaagte. Gjentagelsens Dialektik er let; thi det, der gjentages, har været, ellers kunde det ikke gjentages, men netop det, at det har været, gjør Gjentagelsen til det Nye. Naar Grækerne* sagde, at al Erkjenden er Erindren, saa sagde de, hele Tilværelsen, som er til, har været til, naar man siger, at Livet er en Gjentagelse, saa siger man: Tilværelsen, som har været til, bliver nu til. Naar man ikke har Erindringens eller Gjentagelsens...
Side 258 - See, min sode lille Jomfru! her skal De sove i en god gammel Mands Seng, hvor De kan hvile ufortalt for Gud og Mennesker. Sengen er god, og som De seer, den staaer baade opredt og reen og pæn.
Side 241 - Du maa ikke blive vred , men jeg kan ikke gjore for, at jeg er gruelig kjed af den evige Sygdom og Piben og Græden for ingen Ting. Det er modbydeligt at see en ung Pige krybe omkring og være kjed af sig selv og hele Verden. Det er jo reent imod Naturen, at see Ungdommen saa aflægs.
Side 241 - Bamberg, sagde, da jeg fortalte ham om min sygelige, melancholske Datter? „Hvor gammel er hun?" spurgte han. „Tre og tyve Aar.
Side 161 - Mængden kravler i Blindhed om Mellem lave, smaalige Sysler; Min ustandsede Gang er Tidens Dom Over Hver, som pusler og nysler. Men du, som...

Bibliografiske oplysninger